Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

til Magleby Kirke, hvortil Borreby Hovedgaard havde „jus patronatus“, og denne Skrivelse, som er dateret Borreby d. 11. Juli 1641, begynder saaledes: „Seglj DIuff ©act till ^ohnegaarb, min i: 53rober§, ^ørgljen 2)aa§ § till æorrebpe, Ijané tik fororbnebe SSerße, fienbig od) tyer meb bitterligt giør, at Ijaffue paa bemelte min f: $rober§ Seigne, fom plenum vocanbi Ijaffuer til SRaglebx) Stierfe, ødj meb egeb Samtpcfe confirmerib od) ftab= feft Ijæberlig od) oellærb 5Ranb, $er 2 au rit) Grid)- fen, forige (Japelcm till ^erlufgfyolrrt, at tnaa og fdjaH oerre ret Sogrtepræff till forn. Sogn, effterfom Ijanb aff mig, paa forn. min fie. SBroberS SBeigne, bertill retteligen er vocerib, falbeb od) ubnalt, od) tilforn aff Superintenbenten Ijer offner Sielanbå Stifft or= b i n t r ib". I samme Herredsbog findes en „Sopie aff velbiurbige ©luff ®aa§ä Stabfeftning paa benb mje $ræftegaarb i SJtaglebije", dateret Borreby d. 9. Maj 1643, og heri hedder det bl. a„ at „effterbi forn. Sognå ^^æftegaarb nulje er faa øbe, at benb ganbfdje fcfjall repareriS ocfy opbpgiig, ^affuer teg paa min f: SroberS, 2)aa§ SBeijne famtygt ocfy beoilgeb SQaglebije Sognepræft en ^Bræfterefibentå at maa opbpgge, æeften for SJlaglebx^e $irfe paa een %ofte $orb§ nu liggenbis till SRarqvarb 6 laufend od) 92 i e I § §ugger§ ®aarb i SRaßlebpe, font ftretfer fig meb fin Sertgbe i Sønber od) ‘’Roer fra SJlarqoarb ©laufend fønbre §auffuegierbe till nebenfor bertb lilbe SJiofe, fom £)øffbeb m.øber, fcwime=