Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

69 lebis i treben fra bet veftre ^aglebpe æanng^e (Sterbe til eb er halfen § hoffte Siger, »eften for hirden, od) berpaa en lønlig ^ræftegaarb at op= fcqgge". Oluf Daa var nu en ældre Mand paa omtrent 46 Aar, og han havde haft adskillig Modgang. Han var beslægtet med Kor fits Ulf eldt og en god Ven af ham. Saalænge derfor den mægtige Rigshovmester, der som Kristian (1. 4.’s Yndlingsdatters Gemal kunde holde mange Venner under sine beskyttende Vinger, stod ved Roret, havde Oluf Daa ingen Nød. 1645 blev han saaledes udnævnt til Komman- dant paa Møen, og et Par Aar efter Tron- skiftet fungerede han som Rentemester hos Kong Frederik d. 3.; men ved Ulfeldts Fald mistede han sit Embede. Kort Tid efter at Ulfeldt havde forladt Danmark, besøgte Oluf Daa ham i Stralsund, og ved den Lej- lighed skrev Rentemester Peder Vibe om ham, at han altid havde været noget ilde for- varet i Hovedet, og at det nu brød rigtig ud. Nogle Ytringer i et Par bekendte Breve fra Oluf Daa maa snarere opfattes som Beviser paa hans overdrevne Adelsstolthed. I et af dem hedder det saaledes, at Kongen ikke burde liøre paa Bagvaskere, men hellere paa .,ces nobles, dont on connait la race, la gran- deur, la renommée, les vertus et les services