Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

70 des péres et ayeux“, og i et andet Brev, hvor han sammenligner Kongen med Perikles, raader han ham til at huske paa, at det er frie Ateniensere, han hersker over. Naar Valdemar Daa tog stadigt Ophold paa Borreby, ved man ikke bestemt; men der er Grund til at antage, at han flyttede dertil allerede ganske kort Tid efter, at Søskende- skiftet havde fundet Sted. Omtrent et Aar efter Jørgen Daa’s Død finder man Valdemars Navn i „3pbffe Dtegb fter". Der staar saaledes: „2B o Ib em ar ®aae fid) S3reff paa ^itmefterå ^ractament. %. 3. a. ü., att vi o§ elfdjl. SBolbemar ©aae etc: naab: fyaffuer bevilget od; tillaket, faa odj Ijermeb bemlger od) tillaber, att fjanb fjer effter maa nybe 9iitmefter§ ^ractement, »anfeet fyanb fom ßieutenant allene cotntnenberer forbe: 6om= pagnie, odj ffal forbe: Sefolbning Ijannem giffuté aff bee 'JRibbell, fom til JRilitieng $nber* fyolbning nbi forn: vort 2anb nørre $übtlanb er bef tiner it. §afn. 18 2(pril 1653".88) Endnu i Foraaret 1653 var den 37-aarige Vald emar Daa altsaa kun Løjtnant, skøndt paa Ritmesters Gage, og først to Aar senere faar han sin Bestalling som Ritmester. Kopien af Udnævnelsen staar i „ftpbffe 9ie= gifter":