Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

76 Matriklen viser forøvrigt, at Gaardens Ej- endomsforhold dengang endnu var uforandrede. Oluf og Valdemar havde hver sin Halvpart; dog var navnlig Olufs Part allerede stærkt behæftet. Han havde, som tidligere omtalt, ved Kor fits Ulfeldts Fald mistet sit Rente- mesterembede tilligemed den største Del af sin Formue og havde endogsaa en Tid maattet opholde sig udenfor Danmark. For et Par Aar siden var der bleven gjort Udlæg i lians Godser, og netop i Aaret 1664 maatte lian mageskifte Holmegaard til Kronen mod det langt ringere Hevringholm i Nørrejylland, en af Kai Lykkes konfiskerede Gaarde. Oluf Daa var nu en næsten 60-aarig Mand, hans Hustru var død for mange Aar siden, og Livet, havde taget haardt paa ham. En samtidig Krønike fortæller, at saavel Kongen som en stor Del af Adelen paa den Tid var i en næsten bundløs Gæld, og mangen Herremand kunde kun rejse Penge mod baade Kavtion og Pant. Som et enkelt Bevis paa, hvor hurtigt Jordens Værdi forringedes, skal blot anføres, at et Jordstykke, som i Aaret 1653 var vurderet til 100 Rdl pr. Tønde Hart- korn, omtrent fyrretyve Aar senere blev solgt for 5 Rdl. (!) pr. Tønde Hartkorn. Kongens og Kirkens Anparter af Gaarde- nes Indtægter maatte betales i rette Tid; men