Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

75 ©fon mere uben ganjfe libet, og iffe [jave§ for= nøben ^Ibebranb til ®aarben; Stæbet talbeS enb- nu @ege=Sfov, men ©fonen et borte, og nu pløje§ og faae§ ber. Drlog-Sfib fyavbe fine §ata: 5)en fongel. Søe-Dfficier, føm var ubfenbt paa kongens æegne at befigtige bette rare og (tore ©fib, fif juft i et ^3ar fmuffe £>efte paa ®aae§ Stalb, Ijmlfe Ijan rofte meget og var forelffet ubi, og en^øer funbe let giette t>anå Mening; men ben mobige 2B o Ib em ar, Ijoig gamle 2lbel§=Wb oner= gif faa »el ^orftanb font ^ntereåfe, ville iffe for» ftaae <5øe=Dfficieren§ rette Mening eller bet gamle Drb: mat unb roat; altfaa bleu Sfibet Hent ub^gtig til kongens Sienefte. £>an ffal fiben af Dvermob Ijane folgt bet, fom mene§, til en UbenriigS Stab, og faa got font ginet bet bort for en ringe Summa".21) Det omtalte Skibsbyggeri maa have fundet Sted i Begyndelsen af Tredserne. Magleby Kirkebog giver nemlig den Meddelelse, at der d. 12. August 1663 er begravet en Mand,, „font arbepbet paa roelbr: 2Ö o Ib em ar $aa§ At det har taget stærkt paa Skoven, viser Matriklen over Korsør Amt, for 1664, hvoraf der findes en Udskrift mellem Borrebys Arkiv- alier.41) Gaardens samlede Skovareal anslaas her nemlig til 400 Svins Olden, medens det tolv Aar tidligere var ansat til 700 Svins Olden.