Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

74 kostbare, nye Skib paa Beddingen og paa Vandet; men Søofficeren kunde ikke faa de sorte Hingste af Tankerne: dem maatte han have. Det var let nok at mærke, hvor Officeren vilde hen; men det var nu ikke efter Valde- mar Daa’s Hoved: Skibet var det, han vilde af med, Hingstene skulde blive, hvor de var. Saa blev Orlogskibet paa de trende For- dæk ogsaa, hvor det var. Søofficeren opdagede nu, at „Sfibäbpggerne fyanbe forfeet fig, at bet funne ide fejle gobt, men Ijuggebe foran", rejste skyndsomst fra Borreby og sagde Kongen den Besked, at Skibet var ubrugeligt. „§ax)be Slibber ©aa fpænbt $eftene for <5fi6et, oar bet nof bkøen ført inb t $ort$en§ Drlo$£>= fyavn", mener en samtidig Krønike. En noget senere Beretning om denne Be- givenhed lyder saaledes: „2lt paa StténæS, uore ^aboe-^olcf, Ijar været ftor Sfov, üibner 2B o Ib em ar ®aae§, §erre til Sorrebi) paa <5tténæ§, fyanå Sfi6§bpggerie; fyan, fom, en Søn, fom mene£, af ben [tore 9ti= gen§ 2lbmiral 6lau§ ©aae, og fyanbe nogen Smag paa <Sfi6s> SSæfen og SBtjgßerie, Ijcwbe en prægtig Sfov paa <Sti§næ§, fif i Stribe at bpgge et Drlog=<Sfi6 veb ®ebe-$<wen paa <5tiånæ§, i 'iXanfe, fjan af kongen ffulle faae bet vel betalt; men (janå $acit flog Ejam $eil, Ijan ruinerebe fin (Sfov i 53unb og ®runb, faa ber er nu tf fe