Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

73 nogen haard Herremand — men Penge skulde han skaffe. Allerede tidlig begyndte saa Valde- mar Daa at hugge af de prægtige Skove, som laa under Gaarden. Der staar derom i Borreby-Manuskriptet: „20 a Ib em ar S) a a oar e(ler§ ben, fom for Sllvor lagbe £aanb paa ©toven til Sorrebpe og car Slarfag til, at bet befte blev borte heraf, ba ber ubi ©ebeljcwen og ©egeffoøen uar Capital ©egeffoø foruben ellerg oøer= alt paa (5tie§næs". Mange andre Herremænd, hvis Skove laa bekvemt for Skibsbyggeri, byggede Orlogsskibe for kongelig Majestæt, og det vilde Valdemar Daa ogsaa forsøge. Saa faldt det ene gamle Træ efter det andet. Der skulde bygges et Krigsskib „paa 3be $orbetf", og dertil gik meget og godt Tøm- mer. Der blev arbejdet med fuld Kraft, omsider stod Skibet færdigt og pudset paa Beddingen, og saa kom en af Kong Frederik d. 3.’s Søofficerer til Borreby for at undersøge, om Kongen kunde være tjent med at købe det. Men først maatte Officeren bese Gaardens Herligheder, Staldene ikke at forglemme. Smukke Heste var noget, Gæsten forstod sig paa, og der saa han i Valdemar Daa’s Stald et Par pragtfulde sorte Hingste, som stak ham svært i Øjnene. Saa besaa man Marker og Skove og det