Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

80 fristende Tanke at kunne fremstille Guld og Sølv ved Forvandling af mindre værdifulde Metaller var det ikke saa let at faa Bugt med. Man havde hørt og læst altfor mange Beret- ninger om, hvorledes Kvægsølv, Tin og Bly i store Masser var forvandlet til skinnende Sølv og Guld blot ved Hjælp af nogle faa Korn af et rubinrødt Pulver eller nogle Draaber af en hemmelighedsfuld Vædske, og selv om man i de fleste Tilfælde havde ladet sig narre af be- drageriske „Adepter“, var dog jævnlig Metal- forvandlingen bleven nøje iagttaget og om- hyggeligt prøvet afMænd, om hvis Dygtighed og Paalidelighed man ikke kunde tvivle. Det var kun sørgeligt, at de alkymistiske Skrifter med deres billedlige Udtryksmaade, sære Betegnelser og besynderlige Tegn var saa vanskelige at tyde; men det var egentlig ret naturligt, om de udvalgte, der havde Nøglen til den største af alle Hemmeligheder, vilde beholde den for sig selv. Indtil Reformationstiden havde det navn- lig været gejstlige Personer, der sad inde med Kundskaber i denne som i andre Retninger, og mangt et Kloster havde været de gammel- ægyptiske Præsters og mavriske Lægers Arv- tager. Efter Reformationen, da Adelens Søn- ner under deres Studieophold ved de berømteste Universiteter ogsaa gjorde Bekendskab med Alkymi, var det især fyrstelige Personer og