Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede
Forfatter: Aug. Fjelstrup
År: 1906
Forlag: Forlagt af V. Pios Boghandel
Sted: København
Sider: 147
UDK: 133 Fje
Efter skrevne og trykte kilder.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Guldfremstillingen. Den italienske Alkymist
havde imidlertid mange Misundere, og, saa-
snart Kongen var død, forlod lian skyndsomst
Danmark.
At Valdemar Daa har kendt Borri, kan
der neppe være nogen Tvivl om, uagtet man
ikke kan fremføre bestemte Beviser derfor. Det
er i det hele taget beklagelig lidt, man ved
om Valdemar Daa’s som om saa mange
andre af Datidens Herremænds Arbejder i de
Laboratorier, de ofte med stor Bekostning
havde indrettet paa deres Gaarde, og hvor
mangfoldige af dem tilbragte de fleste af Døg-
nets Timer ved den „hermetiske“ Ovn eller
med anspændt Opmærksomhed studerende de
alkymistiske Forfatteres dunkle Skrifter, som
lovede saa meget og holdt saa lidt. Det var
let at forstaa, at de omhyggeligt undgik at
udsætte deres Eksperimenter for de uindviedes
uforstaaende Nysgerrighed og ofte ondsindede
Kritik.
Man maa dog erindre, at „Guldmageriet“
ikke var det eneste, Alkymisterne gav sig af
med. Der var endnu ikke trukket nogen skarp
Grænse mellem Kemi og Alkymi, og de fleste
alvorlige Alkymister var niere eller mindre
kyndige Kemikere.
Det var navnlig „Aquaviter og Parfumer“,
som dengang fremstilledes massevis i Herre-
gaardenes Laboratorier.