Guldmagere i Danmark
I det XVII. Aarhundrede

Guldfremstillingen. Den italienske Alkymist havde imidlertid mange Misundere, og, saa- snart Kongen var død, forlod lian skyndsomst Danmark. At Valdemar Daa har kendt Borri, kan der neppe være nogen Tvivl om, uagtet man ikke kan fremføre bestemte Beviser derfor. Det er i det hele taget beklagelig lidt, man ved om Valdemar Daa’s som om saa mange andre af Datidens Herremænds Arbejder i de Laboratorier, de ofte med stor Bekostning havde indrettet paa deres Gaarde, og hvor mangfoldige af dem tilbragte de fleste af Døg- nets Timer ved den „hermetiske“ Ovn eller med anspændt Opmærksomhed studerende de alkymistiske Forfatteres dunkle Skrifter, som lovede saa meget og holdt saa lidt. Det var let at forstaa, at de omhyggeligt undgik at udsætte deres Eksperimenter for de uindviedes uforstaaende Nysgerrighed og ofte ondsindede Kritik. Man maa dog erindre, at „Guldmageriet“ ikke var det eneste, Alkymisterne gav sig af med. Der var endnu ikke trukket nogen skarp Grænse mellem Kemi og Alkymi, og de fleste alvorlige Alkymister var niere eller mindre kyndige Kemikere. Det var navnlig „Aquaviter og Parfumer“, som dengang fremstilledes massevis i Herre- gaardenes Laboratorier.