Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

„Ætervinden“ og Lyshastigheden 27 terne farer gennem Æteren i Retningen Tandhjul—Spejl, saa flygter det sidste for Lysbølgerne, saa at Lyset derfor vil bruge lidt længere Tid om at naa det, end hvis Jorden var i Hvile i Æteren; men naar Lyset gaar tilbage, kommer Tand- hjulet det i Møde, saa at Tiden for denne Rejse forkortes. Vi kan da ogsaa sige, at Lyset paa Udvejen har Ætervind imod sig, saa at Lysbølgerne føres noget tilbage (i Forhold til Ap- paraterne) og derfor sinkes, medens det paa Tilbagevejen har Ætervind med sig og derfor fremskyndes. Da Forsinkelsen og Fremskyndelsen næsten nøjagtigt ophæver hinanden,, kan man ikke vente, at Jordens Bevægelse gennem Æteren skal kunne opdages ved en saadan Maaling, der kun giver os Gen- nemsnitshastigheden for Lysets Rejse frem og tilbage. Paa samme Maade vil det gaa ved enhver anden Maaling af Lys- hastigheden, og lignende Forhold vil i Virkeligheden gøre sig gældende ved alle Forsøg paa at paavise Jordens Bevægelse gennem Æteren. Lorentz har bevist, at dette følger af Elek- trodynamikkens Grundligninger. Fuldstændig skulde Bevægelsens Indflydelse paa Lyshastig- hedens Gennemsnitsværdi dog ikke ophæves. Dersom en Flyvemaskine gaar 100 Kilometer ud imod Vinden og samme Vej tilbage i den samme Vind, vil den være længere om hele Rejsen end i Vindstille. Dette forstaas let, naar man betæn- ker, at Modvindsturen varer længere end /Vledvindsturen, saa at den Tid, hvori Hastigheden er formindsket, er længere end den Tid, hvori den er forøget. Ganske tilsvarende er Forhol- dene ved Lyshastigheden. Er Jordens Hastighed gennem Æteren 30 km i 1 Sek. eller 7ioooo af Lyshastigheden, skulde Tiden for Frem- og Tilbagerejsen derved forøges med 1ho ooo x 7io ooo» d-v. s. en Hundredemilliontedel, hvis Lys- straalen gaar lige med og mod Jordens Bevægelse, og med det halve, hvis den gaar paa tværs af Bevægelsesretningen; og da den anvendte Tid f. Eks. for en Afstand af 150 m kun er en Milliontedel af et Sekund, skulde man tro, at de Størrelser, hvorom det her drejer sig, maatte være absolut utilgængelige