Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De Lorentz’ske Forkortninger
31
kunde han tillige ikke blot forklare ogsaa det negative Resultat
af visse andre Forsøg paa at paavise „Ætervinden“, men endog
bevise, at alle saadanne Forsøg nødvendigvis maatte strande.
Naar de mærkelige Sammentrækninger saaledes kan for-
klares ud fra ganske simple Grundantagelser, taber den Ind-
vending mod Teorien, at det er et Kunstprodukt, stærkt i
Vægt; men Sagen har andre meget betænkelige Sider.
Da alle Maalestokke trækker sig sammen i Bevægelses-
retningen i ganske samme Forhold som de Legemer, man vil
maale med dem, er det ikke muligt ved nogensomhelst Maa-
linger at paavise Sammentrækningen, og derved kommer der
aabenbart en Ubestemthed ind i vor Bedømmelse af alle Stør-
relsesforhold og derved i vort hele Verdensbillede. Legemer,
som efter vore Maalinger er Kugler eller Terninger, maatte
vi tillægge en anden Form, naar vi tog Ætervindens Virkning
paa dem med i Beregning; thi de Kuglediametre eller Ter-
ningsider, der vender i Retning af Jordens Bevægelse gennem
Æteren er jo i Virkeligheden kortere end de andre. Hvis Jor-
dens Hastighed i Æteren kun er 30 km i 1 Sek., d. v. s. en
Titusindedel af Lyshastigheden, vil dens efter Bevægelsesret-
ningen rettede Diameter ganske vist kun være forkortet med
en Tohundredemilliontedel eller ca. 6 Centimeter. Vi kan imid-
lertid ikke vide, om Jorden, Solsystemet og hele den synlige
Fiksstjerneverden farer gennem Æteren med uhyre stor Ha-
stighed; var denne tæt op imod Lysets, vilde Jorden — uden
at vi kunde opdage det — være saa flad, at den snarere kun-
de betegnes som en Skive end som en Kugle. I omstaaende
Tegning er det antydet, hvor forskellige Former Rundetaarn
kunde antage, naar Jorden bevægede sig gennem Æteren
med en Hastighed, der kun var 1/2 Procent mindre end Ly-
sets. Vendte det paa et Tidspunkt lige i Bevægelsens Retning,
vilde dets Højde formindskes til Vio; men Timer efter vilde
det paa Grund af Jordens Omdrejning snarere vende Siden til
„Ætervinden“ og derfor nu væsentlig blive fladtrykt paa denne
Led. Alle Huse, Mennesker o. a. vilde undergaa tilsvarende