Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
De Lorentz’ske Forkortninger 31 kunde han tillige ikke blot forklare ogsaa det negative Resultat af visse andre Forsøg paa at paavise „Ætervinden“, men endog bevise, at alle saadanne Forsøg nødvendigvis maatte strande. Naar de mærkelige Sammentrækninger saaledes kan for- klares ud fra ganske simple Grundantagelser, taber den Ind- vending mod Teorien, at det er et Kunstprodukt, stærkt i Vægt; men Sagen har andre meget betænkelige Sider. Da alle Maalestokke trækker sig sammen i Bevægelses- retningen i ganske samme Forhold som de Legemer, man vil maale med dem, er det ikke muligt ved nogensomhelst Maa- linger at paavise Sammentrækningen, og derved kommer der aabenbart en Ubestemthed ind i vor Bedømmelse af alle Stør- relsesforhold og derved i vort hele Verdensbillede. Legemer, som efter vore Maalinger er Kugler eller Terninger, maatte vi tillægge en anden Form, naar vi tog Ætervindens Virkning paa dem med i Beregning; thi de Kuglediametre eller Ter- ningsider, der vender i Retning af Jordens Bevægelse gennem Æteren er jo i Virkeligheden kortere end de andre. Hvis Jor- dens Hastighed i Æteren kun er 30 km i 1 Sek., d. v. s. en Titusindedel af Lyshastigheden, vil dens efter Bevægelsesret- ningen rettede Diameter ganske vist kun være forkortet med en Tohundredemilliontedel eller ca. 6 Centimeter. Vi kan imid- lertid ikke vide, om Jorden, Solsystemet og hele den synlige Fiksstjerneverden farer gennem Æteren med uhyre stor Ha- stighed; var denne tæt op imod Lysets, vilde Jorden — uden at vi kunde opdage det — være saa flad, at den snarere kun- de betegnes som en Skive end som en Kugle. I omstaaende Tegning er det antydet, hvor forskellige Former Rundetaarn kunde antage, naar Jorden bevægede sig gennem Æteren med en Hastighed, der kun var 1/2 Procent mindre end Ly- sets. Vendte det paa et Tidspunkt lige i Bevægelsens Retning, vilde dets Højde formindskes til Vio; men Timer efter vilde det paa Grund af Jordens Omdrejning snarere vende Siden til „Ætervinden“ og derfor nu væsentlig blive fladtrykt paa denne Led. Alle Huse, Mennesker o. a. vilde undergaa tilsvarende