Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
30 Æterteoriens Verdensbillede ren i sin nærmeste Omegn med i sin Bevægelse — ligesom et Projektil river et Luftlag med sig; i saa Fald vilde der na- turligvis ikke være nogen „Ætervind“ at mærke her paa Jor- den. Men Lys, der kom fra Stjernerne, maatte da ved Over- gangen til den af Jorden medførte Æter lide en Forstyrrelse, og de simple Forhold, Iagttagelserne viser, kan ikke uden urimelige Hjælpeantagelser forliges med Teorien om den med- førte Æter. Englænderen Fitz Gerald og uafhængig af ham H. A. Lo- rentz anviste imidlertid en helt anden, højst mærkelig Udvej. De opstillede den Antagelse, at alle Legemer under deres Be- vægelse gennem Ætermediet forkortes i Bevægelsens Ret- ning i et Forhold, der alene afhænger af Bevægelsens Ha- stighed, men slet ikke af Legemernes Beskaffenhed. Naar Linien mellem Glaspladen og et af Spejlene i Michelsons Forsøg først gik paa tværs af Jordens Bevægelsesretning og derefter drejedes hen i denne, skulde Ætervinden jo hemme Lysets Dobbeltrejse mellem dem noget mere end før; men naar nu Stenpladen i Følge Lorentz’ Antagelse trak sig sammen i denne Retning, kunde denne Forkortning af Afstanden opveje den nævnte Hemning, saa at Tiden for Dobbeltrejsen i Vir- keligheden forblev uforandret. Apparatets Drejning vilde da ikke ændre de to Sæt Lysstraalers Chancer i „Kapløbet“ og derfor ikke give nogen Forskydning af Interferensstriberne. En saadan Teori, i Følge hvilken Æteren, der ikke gjorde nogen Modstand mod Legemernes Bevægelse, skulde bringe dem til at trække sig sammen i Bevægelsesretningen og det netop saa meget, som udkrævedes til Bortforklaring af det negative Resultat af Michelsons Forsøg, maatte til at begynde med føles som et Kunstprodukt lavet for Tilfældet. Det kunde imidlertid vises, at disse Sammentrækninger lod sig udlede af den nærliggende Antagelse, at de Kræfter, der virker mel- lem Legemernes Dele og holder dem sammen, er af elektrisk Natur. Naar Lorentz hertil endnu føjede en simpel Antagelse om selve Elektronernes Forhold ved Bevægelse i Æteren,