Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
Æterteoriens Verdensbillede
ren i sin nærmeste Omegn med i sin Bevægelse — ligesom
et Projektil river et Luftlag med sig; i saa Fald vilde der na-
turligvis ikke være nogen „Ætervind“ at mærke her paa Jor-
den. Men Lys, der kom fra Stjernerne, maatte da ved Over-
gangen til den af Jorden medførte Æter lide en Forstyrrelse,
og de simple Forhold, Iagttagelserne viser, kan ikke uden
urimelige Hjælpeantagelser forliges med Teorien om den med-
førte Æter.
Englænderen Fitz Gerald og uafhængig af ham H. A. Lo-
rentz anviste imidlertid en helt anden, højst mærkelig Udvej.
De opstillede den Antagelse, at alle Legemer under deres Be-
vægelse gennem Ætermediet forkortes i Bevægelsens Ret-
ning i et Forhold, der alene afhænger af Bevægelsens Ha-
stighed, men slet ikke af Legemernes Beskaffenhed. Naar
Linien mellem Glaspladen og et af Spejlene i Michelsons
Forsøg først gik paa tværs af Jordens Bevægelsesretning og
derefter drejedes hen i denne, skulde Ætervinden jo hemme
Lysets Dobbeltrejse mellem dem noget mere end før; men naar
nu Stenpladen i Følge Lorentz’ Antagelse trak sig sammen i
denne Retning, kunde denne Forkortning af Afstanden opveje
den nævnte Hemning, saa at Tiden for Dobbeltrejsen i Vir-
keligheden forblev uforandret. Apparatets Drejning vilde da
ikke ændre de to Sæt Lysstraalers Chancer i „Kapløbet“ og
derfor ikke give nogen Forskydning af Interferensstriberne.
En saadan Teori, i Følge hvilken Æteren, der ikke gjorde
nogen Modstand mod Legemernes Bevægelse, skulde bringe
dem til at trække sig sammen i Bevægelsesretningen og det
netop saa meget, som udkrævedes til Bortforklaring af det
negative Resultat af Michelsons Forsøg, maatte til at begynde
med føles som et Kunstprodukt lavet for Tilfældet. Det kunde
imidlertid vises, at disse Sammentrækninger lod sig udlede
af den nærliggende Antagelse, at de Kræfter, der virker mel-
lem Legemernes Dele og holder dem sammen, er af elektrisk
Natur. Naar Lorentz hertil endnu føjede en simpel Antagelse
om selve Elektronernes Forhold ved Bevægelse i Æteren,