Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Ferensstriber. — Lad os antage at Jorden bevæger sig med en vis Hastighed v i Retningen GSX medførende Apparaterne. Derved vil Lyset sinkes mere paa Vejen fra G til Si og til- bage end paa Vejen fra G til S2 og tilbage. Hele Forsøgs- anordningen er imidlertid opstillet paa et drejeligt Underlag, og naar man drejer det en kvart Omgang, vil det blive Straa- lerne Ln der kommer til at gaa paa tværs af Ætervinden mod Jorden, medens Straalerne L2 nu gaar lige med og mod den; det bliver derfor nu dem, der sinkes mest. Derved vil de to Sæt Lysbølgers Tidsforskel forandres, hvad der vil bevirke en lille Forskydning af Striberne i Forhold til fine Traade, som er anbragt i Kikkerten. For at ikke tilfældige Rystelser eller Temperaturforandringer skulde ændre Afstandene mel- lem Glas og Spejle og saaledes gribe forstyrrende ind, lod Michelson Underlaget være en svær Stenplade, der svøm- mede i Kviksølv. Da Afstandene saa kun kunde være meget korte, anvendte han i Stedet for Spejlene St og S2 Systemer af Smaaspejle, mellem hvilke Lyset kunde løbe Vejen over Stenpladen mange Gange frem og tilbage, hvorved den sam- lede Vej for hvert af de to Sæt Lysbølger blev mange Gange større, og man skulde da kunne opdage selv en lille Brøkdel af den Forskydning, der vilde svare til en Ætervind paa 30 km. i Sek. Ved Forsøget, der udførtes første Gang allerede i Firserne, fandtes der imidlertid ingen saadan Forskydning; det gav med andre Ord det overraskende Resultat, at der ikke var Spor af Ætervind: Jorden syntes at være i Hvile i Æte- ren, og senere Gentagelser har givet samme Resultat. Vi har dvælet saa længe ved Michelsons Forsøg, fordi det er et af de mærkeligste og betydningsfuldeste, der nogensinde er udført. Skønt den Tidsforskel, hvis Virkning det gjaldt om at paavise, var langt under en Hundredebiliiontedel af et Se- kund, rystede det negative Resultat af Forsøget hele Æter- læren i sin Grundvold. Der var dog en Mulighed for at forklare Sagen ved den Antagelse, at Jordkloden og enhver anden Klode fører Æte-