Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

50 Det relativistiske Verdensbillede de, dels af de iagttagelige fysiske Individers Felter, dels af dette Medium. Det er en langt naturligere Hypotese, at de enkeltvis iagt- tagelige fysiske Individer — Kloder, Atomer, Elektroner, Atomkerner eller maaske endnu ukendte Grundbestanddele — er Bærere af alle Aarsager, og at de ved dem betingede Rumtilstande er bestemmende ikke blot for Gravitationen, men ogsaa for Lysbevægelsen og i det hele taget for al fysisk Virk- somhed. Gennem denne Opfattelse faar da ogsaa Begrebet Neutralfelt som Betegnelse for Rumtilstande en langt videre Betydning end Begrebet Gravitationsfelt. Enhver Bevægelse eller Forandring af en Klode eller et Atom maa da antages at have Indflydelse paa al fysisk Virk- somhed i Verden. Sker der en Ændring i et Atom, idet dets elektriske Bestanddele, d. v. s. disses Centrer, ordner sig paa anden Maade, eller en Del af Atomet sprænges fra, som det sker ved Radiums Forvandlinger, breder denne Forstyrrelse af Rumtilstanden sig med Lyshastighed ud i Rummet, og efterhaanden som den naar ud, antager Verden en ny Rum- tilstand, svarende til den ny Tilstand af det paagældende Individ. Efter Bohrs Atomteori skyldes Udstraalingen fra Legemerne saadanne smaa Revolutioner i Atomernes indre Ordning. Ud fra Forestillingen om Neutralfeltet vil nu selve den al- mindelige Tiltrækning fremtræde i et andet Lys. Naar et Le- geme bevæger sig med voksende Hastighed ind mod en Klode (d. v. s. mod dennes Stofparti), skyldes dette ikke et mystisk „Træk“ fra Kloden; Bevægelsen er bestemt ved den overalt tilstedeværende Uensartethed af Klodens Neutralfelt, hvis Intensitet aftager udad, og naar et Legeme midt imellem to ens Kloder, hverken faar Hastighedsforandring i den ene eller den anden Retning, finder dette sin tilstrækkelige For- klaring i, at Feltintensiteten her ikke tiltager i den ene eller den anden Retning. Men det vilde være uberettiget heraf at slutte, at de to Neutralfelter saa har ophævet hinanden, saa