Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
Det relativistiske Verdensbillede
Særstilling, „Fiksstjernekoordinatsystemet“ indtog i Newtons
Mekanik. Men naar det fysiske Hvilesystem — efter Love,
som det er den nye Fysiks Opgave at udgranske — bestem-
mes ved Stjernerne, maa det forandres ved disses Bevægelse,
og det forskelligt paa forskellige Steder. Det er derfor ikke
et enkelt universalt „i Rummet hvilende“ System; hver Rum-
egn har sit Hvilesystem, til hvilket Bevægelserne her skal
henføres, for at man kan faa simple fysiske Love.
Da Jordkloden er af samme Slags Stof som de andre Klo-
der, maa den ogsaa yde sit Bidrag til Neutralfeltet og ved sin
Bevægelse indvirke paa Hvilesystemet. Hvis den var alene i
Verden og følgelig ene om at danne Neutralfeltet, vilde Hvile-
systemet være fast i Forhold til Jorden, saa at der vilde gælde
simple fysiske Love for et jordisk Koordinatsystem; Lege-
merne vilde f. Eks. ved frit Fald nøjagtigt følge Lodlinien.
Der vilde da hverken være Grund til eller Mening i at tale
om en Omdrejning af Jordkloden. Nu er denne imidlertid kun
en ganske ringe Del af den hele „feltdannende Verden“; men
den maa alligevel drage det fysiske Hvilesystem noget, om-
end aldrig saa lidt, med i sin Bevægelse i Forhold til Fiks-
stjerneverdenen, saa at det ikke kunde ligge fuldkommen fast
i Forhold til denne, selv om Stjernerne var i indbyrdes Hvile.
Ja, man kunde paa Forhaand antage, at det i Jordens umiddel-
bare Nærhed endog førtes ret kendeligt med af Jordkloden
(som det er antaget i Fig. 9), da Stjerneverdenen ganske vist
er mangfoldige Gange større end Jorden, men til Gengæld
uhyre fjern. Ligesaa kunde man antage, at Solens Aksedrej-
ning og Planeternes Bevægelser indvirkede stærkt paa Hvile-
systemet i vore Rumegne. Naar vi ikke des mindre finder, at
det fysiske Hvilesystem hos os, saa vidt vore hidtidige Iagt-
tagelser kan afgøre det, ligger fuldstændig fast i Forhold til
Fiksstjerneverdenen, maa vi deraf slutte, at det Bidrag, Jord-
kloden og alle Solsystemets Kloder yder til Neutralfeltet, selv
i vore Rumegne er meget ringe i Forhold til det, der skyldes
Fiksstjerneverdenen — de synlige Stjerner og muligvis endnu