Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
58 Einsteins oprindelige Relativitetsteori Plan og i det hele taget i en Flade er bestemt ved to Stør- relser eller Koordinater. Man siger, at en Flade har to „Di- mensioner“. Populært udtrykker man det gerne ved at sige, at en Figur i en Plan eller anden Flade har Længde og Bredde, men ingen Tykkelse. I Rummet kan man gennem et Punkt lægge tre paa hinanden vinkelrette Planer, der skærer hin- anden i tre paa hinanden vinkelrette Linier, og et Punkts Be- liggenhed er bestemt ved tre Koordinater: Rummet har tre Dimensioner; rumlige Figurer har Længde, Bredde og Tyk- kelse. Punkters, rette Liniers og Planers indbyrdes Stillinger, krumme Liniers og Fladers Former og deres Skæringer med hinanden kan nu dels føres frem for Anskuelsen ved Tegning og anden virkelig Konstruktion eller blot gennem vor Fore- stillingsevne, dels udtrykkes i matematisk Form ved Lignin- ger eller Formler, hvori de forskellige Punkters Koordinater indgaar. I den saakaldte analytiske Geometri gaar de to Frem- stillingsmaader, den „geometriske“ eller anskuelige og den „aritmetiske“ eller formelmæssige, Haand i Haand, og de kan paa mange Maader støtte hinanden. Nu kan man, hvad det formelmæssige angaar, godt gaa videre fra tre til fire (eller flere) „Dimensioner“, d. v. s. man kan opføre en Lærebyg- ning, hvor fire Størrelser indgaar i Formlerne paa tilsvarende Maade som de to Koordinater i den plane og de tre Koordinater i den tredimensionale analytiske Geometri. Det, disse fir- dimensionale Formler udtrykker, kan ikke føres frem for An- skuelsen; men det falder naturligt billedligt at anvende Be- tegnelser som Punkter, Linier, Afstande o. s. v. hentede fra det geometriske i den firdimensionale Lærebygning, som der- ved faar et geometrisk Præg, og selv om den kun bliver Pseudogeometri (Skingeometri), kan de geometriske „Lignel- ser“ eller „Analogier“ dog være meget nyttige, idet de leder Matematikeren paa Vej og hjælper ham til at faa Overblik. Det kunde ligge nær at anvende en saadan firdimensional Lærebygning paa den matematiske Beskrivelse af den fysiske