Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
Einsteins oprindelige Relativitetsteori
Plan og i det hele taget i en Flade er bestemt ved to Stør-
relser eller Koordinater. Man siger, at en Flade har to „Di-
mensioner“. Populært udtrykker man det gerne ved at sige,
at en Figur i en Plan eller anden Flade har Længde og Bredde,
men ingen Tykkelse. I Rummet kan man gennem et Punkt
lægge tre paa hinanden vinkelrette Planer, der skærer hin-
anden i tre paa hinanden vinkelrette Linier, og et Punkts Be-
liggenhed er bestemt ved tre Koordinater: Rummet har tre
Dimensioner; rumlige Figurer har Længde, Bredde og Tyk-
kelse.
Punkters, rette Liniers og Planers indbyrdes Stillinger,
krumme Liniers og Fladers Former og deres Skæringer med
hinanden kan nu dels føres frem for Anskuelsen ved Tegning
og anden virkelig Konstruktion eller blot gennem vor Fore-
stillingsevne, dels udtrykkes i matematisk Form ved Lignin-
ger eller Formler, hvori de forskellige Punkters Koordinater
indgaar. I den saakaldte analytiske Geometri gaar de to Frem-
stillingsmaader, den „geometriske“ eller anskuelige og den
„aritmetiske“ eller formelmæssige, Haand i Haand, og de kan
paa mange Maader støtte hinanden. Nu kan man, hvad det
formelmæssige angaar, godt gaa videre fra tre til fire (eller
flere) „Dimensioner“, d. v. s. man kan opføre en Lærebyg-
ning, hvor fire Størrelser indgaar i Formlerne paa tilsvarende
Maade som de to Koordinater i den plane og de tre Koordinater
i den tredimensionale analytiske Geometri. Det, disse fir-
dimensionale Formler udtrykker, kan ikke føres frem for An-
skuelsen; men det falder naturligt billedligt at anvende Be-
tegnelser som Punkter, Linier, Afstande o. s. v. hentede fra
det geometriske i den firdimensionale Lærebygning, som der-
ved faar et geometrisk Præg, og selv om den kun bliver
Pseudogeometri (Skingeometri), kan de geometriske „Lignel-
ser“ eller „Analogier“ dog være meget nyttige, idet de leder
Matematikeren paa Vej og hjælper ham til at faa Overblik.
Det kunde ligge nær at anvende en saadan firdimensional
Lærebygning paa den matematiske Beskrivelse af den fysiske