Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Fysisk og Einsteinsk Lyshastighed 57 reise . Er denne nu 300 000 km i 1 Sek. vil den have andre — og forskellige — Værdier i Forhold saa vel til Toget som til Banelinien, naar de begge bevæger sig gennem Verdens- feltet. Idet de Ure og Maalestokke, som Fysikere paa To- get og Banelinien maa bruge for at maale Lyshastigheden, ændres efter de Lorentz’ske Regler, vil de ganske vist finde Værdien 300 000 km i 1 Sek. for Lyshastigheden, under Forudsætning af, at de ikke indfører Rettelser for Maalestok- kenes Ændringer; men saa er deres Kilometer og Sekund jo forskellige og andre end de til Hvile i Verdensfeltet svarende saaledes benævnte Maaleenheder, for hvilke Lyshastigheden i Verdensfeltet faar Talværdien 300 000. Den af Einstein op- stillede Regel for Bestemmelse af Samtidighed (S. 37) kom- mer i Virkeligheden ud paa det samme som en Vedtægt om, at de forskellige i Verdensfeltet bevægede Iagttagere ikke skal rette deres Maaleinstrumenter (d. v. s. dem, der følger med dem) for Bevægelsens Indflydelse, men regne dem for uforandrede. Derved bliver imidlertid ogsaa det, han kalder Lyshastigheden en vedtægtsmæssig Regnestørrelse. At denne, bestemt efter de angivne Regler, bliver den samme for de forskellige Iagttagere, vidner om en Simpelhed af særlig Art ved Verdensmekanismen, men der er ikke det mindste me- ningsløse eller mystiske ved det; det kan ikke tvinge os til at opgive vor naturlige Rum- og Tidsopfattelse. Troen paa, at en Revolution af denne var baade nødvendig og mulig, fandt stærk Støtte i den elegante matematiske Form, den nu afdøde H. Minkowski gav Einsteins Lære ved at an- vende den saakaldte „firdimensionale Geometri“, idet han ind- førte Tiden som fjerde Dimension ved Siden af de tre Rum- dimensioner. I en plan Flade kan man kun tegne to paa hinanden vin- kelrette Linier gennem et Punkt, og ethvert andet Punkts Beliggenhed i Planen er fuldstændigt bestemt ved dets Af- stand fra saadanne to Linier (dets Koordinater). Mere i Al- mindelighed kan man sige, at et Punkts Beliggenhed i en