Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

56 Einsteins oprindelige Relativitetsteori Kikkerter; men at vi ikke kan iagttage dem, beror kun paa Begrænsningen i vore lagttagelsesmidlers Rækkevidde, og det er da ogsaa blot denne Begrænsning, der hindrer os i at afgøre, hvor hurtigt og i hvad Retning Solsystemet bevæger sig i „Verdensfeltet“ eller „Æteren“ ; det er ikke principielt umuligt; det er ikke meningsløst at tale om Hastigheden af denne for de Lorentz’ske Forandringer bestemmende Bevæ- gelse. Men dermed mister den Betragtning, hvorpaa Einsteins Krav om en Revolutionering af vor Rum- og Tidsopfattelse oprindelig hvilede, sin Berettigelse. Naar man hverken antog, at der var en Æter, eller indførte det af samtlige Kloder dannede Neutralfelt — Verdensfeltet — som Erstatning for denne, syntes Einsteins Ækvivalens- princip ganske uforstaaeligt. Vi skal ikke fordybe os i de for- skellige tilsyneladende Urimeligheder, det medførte, men blot fremdrage den, at Lysets Hastighed skulde være den samme, nemlig 300 000 km i 1 Sek. for en Iagttager i Solsystemet og en Iagttager f. Eks. paa en anden Stjerne, selv om Solen og denne Stjerne bevæger sig med stor Fart i Forhold til hin- anden; eller — for at tage et Eksempel fra det jordiske Om- raade — at en Lysstraale, der farer forbi et kørende Banetog, skal have nøjagtig samme Hastighed i Forhold til Toget og til Banelinien. En saadan Paastand kunde synes at stride mod den sunde Menneskeforstand, og det syntes endogsaa i og for sig urimeligt, at man overhovedet kunde opstille en fysisk Lov angaaende Lysets Bevægelse i Forhold til Toget eller Banelinien; thi intet af dem har nogetsomhelst at gøre med Lysbevægelsen i den forbifarende Lysstraale. Betragter vi Sagen i Lys af den fysiske Relativitet, opløser Forvirringen sig imidlertid til et Spørgsmaal om Udtryksmaader. Naar Ly- set anses for en periodisk, fremadskridende Ændring af Til- standen i de forskellige Punkter af Verdensfeltet — en Bølge- bevægelse, der skrider gennem det — saa er Verdensfeltet noget, der i høj Grad er Lysbevægelsen vedkommende, og Lyshastigheden i Forhold til dette er „en fornuftig fysisk Stør-