Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Fysisk og Einsteinsk Relativitet 55 fysiske Virksomhed; man kunde derfor passende betegne hans Relativitetsprincip som et Ækvivalensprincip. Dette Princip kan imidlertid ikke udledes af det fysiske Relativitetskrav. Af den i det foregaaende udviklede Opfattelse følger det jo, at de forskellige Iagttagere og altsaa ogsaa deres Koordinatsyste- mer bevæger sig med ulige Hastighed og Retning i Neutral- feltet, d. v. s. i Forhold til den ydre feltdannende Verden, og det vilde da ikke stride mod det fysiske Relativitetskrav, at dennes Indflydelse frembragte forskellige fysiske Forhold i de forskellige Koordinatsystemer. Vi kan sige, at Indflydelsen af Bevægelsen i Forhold til den feltdannende Verden i Virkeligheden gør sig gældende derved, at alle Iagttagere faar en ejendommelig Skævhed i deres Ver- densbillede, naar de (som Einstein kræver) undlader at regne med den (se S. 39). Ved Iagttagelser indenfor et begrænset System af materielle Legemer (f. Eks. Solsystemet) i stor Af- stand fra alle de ydre feltdannende Legemer, er det rigtignok, efter Einsteins Ækvivalensprincip, umuligt at afgøre, hvor hurtigt dette System bevæger sig i Forhold til den ydre Ver- den, og vi kan derfor ikke regne rigtigt med Indflydelsen af denne Bevægelse (de Lorentz’ske Forandringer). Men et saa- dant System er ogsaa, naar den ydre feltdannende Verden lades ude af Betragtning, et af sin Sammenhæng løsrevet Stykke af Universet. Vi, som bor her i Solsystemet, er jo imidlertid hel- ler ikke bundet til blot at gøre Iagttagelser indenfor dets Græn- ser. Vi modtager en Mangfoldighed af Lysbud fra fjerne Klo- der og ved med Snille og Taalmodighed at studere dem har vi virkelig faaet noget at vide om, hvor hurtigt og i hvad Ret- ning Solsystemet bevæger sig i Forhold til den synlige Stjerne- verden. Nu tør vi ganske vist ikke gaa ud fra, at Neutralfeltet i vore Rumegne dannes alene af de synlige Stjerner. I Virke- ligheden nødes vi af stærke Grunde til at antage, at disse kun udgør en ganske ringe Del af „vor feltdannende Verden“, idet der til denne maa medregnes uhyre Systemer af Kloder, der er for langt borte fra os til at opdages selv ved de stærkeste