Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

54 Det relativistiske Verdensbillede vægeisen i Neutralfeltet, de Lorentz’ske Ændringer (S. 30— 33) af Legemers Udstrækning og fysiske Processers Varig- hed fremkommer; og der er i og for sig heller ikke noget i Vejen for at overføre Æternavnet paa det. Men der er den store Forskel, at „Neutralfeltæteren“ ikke er et opfundet, særligt Medium, men noget ganske reelt, nemlig den ved Kloderne bestemte Rumtilstand. Deraf følger det ogsaa, at denne „Æter“ ikke er et forskelsløst Hele; thi Rumtilstanden varierer fra Sted til Sted efter Klodernes Fordeling i Rum- met. Den er med andre Ord ikke en „Absolutæter“, men en „Relativæter“. Vi er gennem vore Betragtninger ført til en fuldt relativistisk Opfattelse af det fysiske Verdensløb, idet der i vort fysiske Verdensbillede hverken indgaar et „i Rum- met hvilende“ Henførelsessystem eller et særligt, universalt Ætermedium, men alt er et Vekselspil mellem principielt iagttagelige fysiske Individer. IV. EINSTEINS OPRINDELIGE RELATIVITETSTEORI OG VOR RUM- OG TIDSOPFATTELSE Der er i Grunden noget vildledende i at betegne Einsteins Teori som Relativitetsteorien. Det er i alt Fald ikke, hvad vi har kaldt „det fysiske Relativitetskrav“ — nemlig at kun Le- gemernes indbyrdes Stillinger og Bevægelser skal være be- stemmende for den fysiske Virksomhed — der udgør Kernen i den. Ordet Relativitet bruges af Einstein i væsentlig anden Betydning. I Einsteins oprindelige eller specielle Relativitetsteori op- stilledes som tidligere anført (se S. 41) den Grundsætning — det saakaldte specielle Relativitetsprincip — at det matemati- ske Udtryk for de fysiske Love skal være ens, hvad enten man henfører Stillinger og Bevægelser til det ene eller det an- det af de i Forhold til de forskellige Iagttagere hvilende Koor- dinatsystemer; disse skal med andre Ord være „ligeberetti- gede“ eller „ækvivalente“ men Hensyn til Beskrivelsen af den