Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
92 Einsteins almene Relativitetsteori Lov. Den har over sig et vist Præg af Hensigtsmæssighed ; det er, som om Legemerne vilde slippe frem med den mindst mulige Ulejlighed. Den vil endvidere forekomme Fysikere at have en stor indre Sandsynlighed, idet Legemernes Bevæ- gelser i Klodernes Felter ved den bringes ind under en om- fattende fysisk Lov, der kaldes den mindste Virknings Prin- cip. Et Eksempel paa den har vi i den Lov, at en Lysstraale under sin Gang gennem forskellige Stoffer følger den Vej, der tager kortest Tid. Gaar Straalen f. Eks. fra et Punkt i Luft til et Punkt i Vand, følger den en brudt Linie og altsaa ikke den korteste Vej mellem de to Punkter; men under Hen- syn til Lysets forskellige Hastighed i Luft og i Vand kan man vise, at den Vej, Lyset „vælger“, tager kortere Tid end nogen anden. En Lov som denne er meget værdifuld og frugtbar, men den gør det ikke overflødigt nærmere at un- dersøge, hvorledes dette Resultat fremkommer som Følge af Luftens og Vandets Forhold overfor Lysbølgerne. Og saa- ledes overflødiggør Einsteins Lov heller ikke en Undersøgelse af, hvorledes man kan gøre Rede for dens Resultater ved at behandle Klodernes Indflydelse paa Legemerne efter de sæd- vanlige fysiske Metoder. Vi vender atter tilbage til vor Gummiverden, og vi tager nu Kuglen bort, saa at Gummipladen atter bliver plan (Fig. 20). Derved vil Storcirkelbuerne i det kugleformede Parti an- tage anden Form, men ikke blive rette Linier, og bruger vi nu den plane euklidiske Geometri, idet vi regner lige lange Linie- stykker i Planen lige lange, vil de altsaa ikke længer være de korteste Linier. Havde vi sat Mærker i lige lange Af- stande paa dem, medens Pladen var udspilet, vil Afstandene mellem Mærkerne nu blive ulige lange, og hvis bevægede Legemer fremdeles gennemløber Stykkerne mellem to Mær- ker i samme Tid, bliver Bevægelsen nu ujævn. Dersom Maalestokke paa hvert Sted af Pladen trak sig sammen i samme Forhold som denne, vilde de nu blive ulige lange paa forskellige Steder, og for at faa de euklidiske geometriske