Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forskellige Synsmaader 93 Regler ud ved Maalinger, maatte man regne med disse For- andringer af Maalestokken og indføre Rettelser for dem. Da imidlertid baade disse Forandringer og frit bevægede Lege- mers Afvigelser fra den rette Linie og jævne Bevægelse er lovmæssigt bestemt ved Klodernes Masse og Afstandene fra dem, vil imidlertid alt dette blot sige, at vi paa Grundlag af de euklidiske Regler behandler Klodernes Indflydelse paa de fysiske Forhold paa samme Maade som Indflydelsen f. Eks. af hede Legemer, der opvarmer deres Omgivelser. Einstein giver derimod Klodernes Indflydelse en Særstilling, idet han afpasser de geometriske Regler efter den. Dette er i og for sig kun en matematisk Omformning af Problemets Behand- ling, og den kan ikke tvinge os til en Ændring af vor Rum- og Tidsopfattelse. Men det har vist sig at være en overordent- lig frugtbar Omformning, da den har hjulpet Einstein til Ud- finding af Love, der kan gøre Rede for de fineste Enkelt- heder i den fysiske Virksomhed i Klodernes Felter. Tilmed har han som nævnt fundet et overordentlig simpelt Udtryk for Bevægelsesloven, medens den, naar man holder sig til det euklidiske Grundlag i hvert Fald vil antage mere sam- mensatte Former. Det maa dog ikke overses, at Einstein for at naa til det simple Udtryk for Loven har maattet opbygge en meget indviklet matematisk Bygning eller, om man vil, indføre en meget sammensat Geometri for „den firdimen- sionale Rum-Tidsverden“. VI. ER VERDEN ENDELIG ELLER UENDELIG? I alt, hvad vi har omtalt i det foregaaende, syntes der ikke at være nogen virkelig Modstrid mellem Einsteins Teori og vor naturlige Rum- og Tidsopfattelse. Einstein har imidlertid opstillet en Antagelse om den hele Verdensbygning, hvor- ved Sagen stiller sig anderledes. Vi vil ogsaa her bedst forstaa, hvad det drejer sig om,