Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
Er Verden endelig eller uendelig?
ved at tænke paa vor Gummiverden. Vi gik ud fra, at den kun
var „bulet“ i Klodernes Nærhed, men at den langt fra dem
blev plan, eller med andre Ord, at det kun var Kloderne, der
fremkaldte (tilsyneladende) Afvigelser fra den euklidiske
Geometri. Vor Gummiverden kunde da have en uendelig Ud-
strækning, d. v. s., den havde ikke nogen af Sagens Natur
følgende Grænse. Lad os nu antage, at det ikke var en plan
Plade med „Buler“ om Kloderne, men derimod en uhyre
Gummiballon med Smaabuler om Kloderne. Under disse Om-
stændigheder vilde den have en endelig, ved Radius i Kug-
len bestemt Størrelse, men den vilde dog for de todimensionale
Væsner, der levede paa Kuglefladen, ikke have nogen Græn-
ser. Vi vil tænke os, at disse „Kuglefladevæsner“ overhovedet
ikke havde nogen Forestilling om Retninger uden for Fladen,
men kun om Retninger i den. Deres „rette Linier“ er Stor-
cirkler paa Kuglen. Rejser de „lige ud“ efter en saadan Linie,
vil de efter en Rejse af endelig Længde og Varighed naa til-
bage til deres Udgangspunkt. Lysstraaler, der maa antages at
holde sig til Kuglefladen og følge Storcirkler i denne (und-
tagen i Bulerne), vil ligeledes efter en endelig Rejse naa til-
bage til Udgangspunktet.
Dersom den Del af deres Verden, som var tilgængelig for
deres lagttagelsesmidler, i alt Fald indtil disse havde naaet
en høj Udvikling, var en saa lille Del af Kuglefladen, at den
praktisk talt faldt sammen med en Plan, vilde Studiet af de
geometriske Forhold have ført dem til alle den plane euklidi-
ske Geometris Regler. Men naar deres Maalekunst havde
naaet en højere Udvikling, vilde de gøre den overraskende
Opdagelse, at den euklidiske Geometri kun gjaldt med Til-
nærmelse. Idet deres Maalestokke ligesom i det hele taget
deres „faste Legemer“ og alt, hvad de har med at gøre,
stadig smyger sig til Kuglefladen, vilde de f. Eks. finde, at
Vinkelsummen er lidt større end to Rette, at parallelle rette
Linier ikke bevarer nøjagtigt samme Afstand o. s. v. Nu
kunde de naturligvis prøve paa at forklare Afvigelserne fra