Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kuglefladevæsnemes Verden 95
de euklidiske Regler ved fysiske Aarsager, der virkede efter
bestemte fysiske Love; men medens dette lader sig gøre
med de grovere Afvigelser, der findes i Klodernes Nærhed,
idet man indfører Kloderne som Aarsager, gaar det ikke med
de Afvigelser, der hidrører fra den hele Kuglefladeverdens
Krumning; thi dem finder man selv i de længste Afstande fra
Kloderne, og de afhænger ikke paa nogen lovmæssig Maade
af Afstanden fra dem eller noget andet iagttageligt. Fysikerne
i Kuglefladeverdenen vil ikke se anden Udvej end at erkende
det som en Egenskab ved deres Verden, at der for den gæl-
der en anden Geometri end den euklidiske Plangeometri —
nemlig den, som vi tredimensionale Væsner kalder den sfæri-
ske Geometri eller Kuglefladegeometrien. Men da Kugleflade-
væsnerne, efter hvad vi forudsatte, ikke kan tænke sig mere
end to Dimensioner, kan de ikke se denne Geometri i det
Lys, hvori vi ser den. Gennem Analogier med Smaacirkler
paa Kuglefladen kan de vel finde paa at sammenligne Læng-
den af en „ret Linie“ (en Storcirkel) fra Udgangspunktet til-
bage til dette med Længden af en Cirkelomkreds, og den til
denne svarende Radius (Kuglens Radius) vil de maaske be-
tegne som „Krumningsradius“ for deres todimensionale „Rum“
(Kuglefladen), idet de betegner dette som „krumt“; men det
er for dem altsammen kun Lignelser eller Analogier, da de
ikke kan danne sig nogen anskuelig Forestilling om en Kugle,
der er et tredimensionalt Legeme.
Det er nu disse geometrisk-fysiske Egenskaber, Einstein
tænker sig overført — ikke paa den firdimensionale Rum-
Tidsverden — men paa vort tredimensionale Rum. Ogsaa her
skal man, selv bortset fra de enkelte Kloders Indflydelse,
finde Vinkelsummen af en Trekant, dannet af rette Linier,
større end to rette; ogsaa her skal man efter hans Antagelse
ved at følge en ret Linie naa tilbage til Udgangspunktet efter
en Vandring af endelig Længde og Varighed — rimeligvis dog
selv med Lysets Hastighed først efter Millioner af Aar. Man
kan ligeledes billedligt betegne denne lukkede Bane som en