Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
 Kuglefladevæsnemes Verden 95 de euklidiske Regler ved fysiske Aarsager, der virkede efter bestemte fysiske Love; men medens dette lader sig gøre med de grovere Afvigelser, der findes i Klodernes Nærhed, idet man indfører Kloderne som Aarsager, gaar det ikke med de Afvigelser, der hidrører fra den hele Kuglefladeverdens Krumning; thi dem finder man selv i de længste Afstande fra Kloderne, og de afhænger ikke paa nogen lovmæssig Maade af Afstanden fra dem eller noget andet iagttageligt. Fysikerne i Kuglefladeverdenen vil ikke se anden Udvej end at erkende det som en Egenskab ved deres Verden, at der for den gæl- der en anden Geometri end den euklidiske Plangeometri — nemlig den, som vi tredimensionale Væsner kalder den sfæri- ske Geometri eller Kuglefladegeometrien. Men da Kugleflade- væsnerne, efter hvad vi forudsatte, ikke kan tænke sig mere end to Dimensioner, kan de ikke se denne Geometri i det Lys, hvori vi ser den. Gennem Analogier med Smaacirkler paa Kuglefladen kan de vel finde paa at sammenligne Læng- den af en „ret Linie“ (en Storcirkel) fra Udgangspunktet til- bage til dette med Længden af en Cirkelomkreds, og den til denne svarende Radius (Kuglens Radius) vil de maaske be- tegne som „Krumningsradius“ for deres todimensionale „Rum“ (Kuglefladen), idet de betegner dette som „krumt“; men det er for dem altsammen kun Lignelser eller Analogier, da de ikke kan danne sig nogen anskuelig Forestilling om en Kugle, der er et tredimensionalt Legeme. Det er nu disse geometrisk-fysiske Egenskaber, Einstein tænker sig overført — ikke paa den firdimensionale Rum- Tidsverden — men paa vort tredimensionale Rum. Ogsaa her skal man, selv bortset fra de enkelte Kloders Indflydelse, finde Vinkelsummen af en Trekant, dannet af rette Linier, større end to rette; ogsaa her skal man efter hans Antagelse ved at følge en ret Linie naa tilbage til Udgangspunktet efter en Vandring af endelig Længde og Varighed — rimeligvis dog selv med Lysets Hastighed først efter Millioner af Aar. Man kan ligeledes billedligt betegne denne lukkede Bane som en