Jærnbeton i Teori og Praksis

145 Maksimalmomentkurver for Bjælker over 2—4 Fag med konstant Tværsnit og Faglængde og Lasten i den for hvert enkelt Punkt farligste Stilling1). 267. I en kontinuerlig Bjælke over 2 Fag, simpelt understøttet ved Enderne og belastet ined en jævnt fordelt hvilende Last varierer Momenterne, som Kurven q = g paa Fig. 238 viser for et af Fagenes Vedkommende. Spændvidden l er delt i 10 lige store Dele, og man ser, at Momenterne er positive paa Strækningen fra den frie Ende til et Punkt, der ligger i Af- standen 0,75 l fra denne, derefter bliver de negative. Er Bjælken vægtløs, og belaster man en større eller mindre Strækning af den med p kg pr. Længdeenhed, idet man for hvert enkelt Punkt af Bjælken opsøger den Stilling af Lasten, som giver det største positive Moment i Punk- tet, saa finder man, at hele Bjælken kan faa positive Momenter, hvis Maksimalværdier angives af den nederste Kurve med Paaskriften q = p. Mens de til Kurven q — g svarende Momenter er samtidige, idet Lasten er hvilende, kan de til Kurverne q = p svarende Momenter ikke eller kun til Dels optræde paa samme Tid, idet de svarer til forskellige Stillinger og Udstrækninger af Lasten. Kurverne q = g og q = p har man længe haft Adgang til at optegne, da Ordinaterne til dem er beregnet af Winkler-) og findes gengivne i mange Lærebøger. Ved Hjælp af disse Kurver kan det største positive og negative Moment i hvert enkelt Punkt af en given Bjælke bestemmes. I Afstanden 0,4 l fra den frie Ende findes saaledes største positive Moment at være 0,095 pi2 + 0,07 gi2 og det største negative Moment at være: 0,07 gi2 — 0,025pi2-, om dette bliver positivt eller nega- tivt afhænger af Forholdet mellem p og g. Kendes dette Forhold, kan de endelige Momentkur- ver, der viser største positive og største negative Moment, optegnes. Disse Kombinationer skal gentages for hver ny Bjælke, maaske to Gange, hvis man har skønnet Egenvægten meget galt, og man savner ganske Overblik over, hvilken Indflydelse Forholdet mellem den hvilende og be- vægelige Last har paa Momenterne. 268. Det viser sig nu, at man meget let een Gang for alle kan foretage disse Kombinationer og vinde et værdifuldt Overblik over Forholdene. Er f. Eks. den hvilende og den bevægelige Last lige store, altsaa p = g og q = p + g = 2g, vil den hertil svarende Kurve ligge midt imellem Kurverne q = g og q = p, og paa samme Maade vil en vilkaarlig anden Kurve dele Afstandene mellem (/-Kurven og p-Kurven i et konstant Forhold. Vi har altsaa blot at dele disse Afstande i samme Antal lige store Dele og forbinde de sammenhørende Delingspunkter for at faa en ’) Tidligere offentliggjort i T. F. T. (Afd. f. J.) 1916, S. 19. *) Vorträge über Brückenbau, Theorie der Brücken, 1. Heft, Wien 1886. 10