Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
____________ 231 Mrnaks = 9.190 = 18100kg, til hvis Optagelse Jærnarealet 18100 : 960 = 18,9cm’ m 0,9 • 0,565 er nødvendigt. Bjælkehalvdelen inddeles i 4 lige store Stykker af Længde 330 : 8 = 41,2 cm. I det inderste Felt kræves da 18,9 : 42 = 1,18cm*, i de følgende: 3,55, 5,91 og 8,28cma. Af Tabellen i § 421 ses, at to Jærn kan bøjes op 60cm fra det teoretiske Lejepunkt, altsaa 45 cm fra Murens Forkant. Disse to Jærn virker som et Bøjleareal paa 1,77-3,14-2 = 11,1cm". Nedersl paa Fig. 372 er de tænkte Inddelingspunkter afmærkede. I Felt 1 er der Overskud af Jærn, men vi sætter alligevel 3 Bøjler 20-l,5mm (l,8cm"), 10 cm fra Muren. I Felt 1 og 2 kræves tilsammen 8,28 + 5,91 — 14,19 cm9> alt- saa 1,29 udover de 12,9 som er anbragt; vi sætter da 5 Bøjler (3,0cmS) i Op- bøjningspunktet. I Felt 3 kræves 3,55 — 1,71 = 1,84cn's; vi sætter atter 5 Bøjler 45 em fra de foregaaende. I Felt 4 endelig kræves 1,18—1,16 = 0,02cm3; dem tillader vi os at se bort fra. 425,2. Hvis Bjælken udføres i een Støbning, er der kun Fare for For- 6 46 — 5 skydningsbrud paa en Strækning, der bestemmes af (317): x,= 1/2-330- - 1 46 .... = 165— 48,2 cm. Regnes Betonen medvirkende i Brudøjeblikket, bestemmes 5 det nødvendige Bøjleareal af (318): »/,• 1,46-48,2-34 ~'B 960 Vi nøjes da med at bøje de to Jærn op som ovenfor, men indlægger ingen Bøjler. Efter de danske Normer skal hele den forskydende Kraft paa Strækningen x optages af Jærn, hvorved Jærnarealet bliver (se Fig. 351): _ ‘/2-(6,46 + 5)-48,2-34 _ “ 960 _ 9,79 ' Ogsaa i dette Tilfælde kan vi altsaa nøjes med de to ophøjede Jærn. Eksempel 4: Overragende Bjælkeende. 426. En Altanplade (Hig. 373) bæres af to overragende Bjælkeender og belaster dem med 1200kg hver, jævnt fordelt. Et Rækværk, der staar 15 cm fra Pladens Forkant, giver en Enkeltkraft paa 100 For Udseendets Skyld vil vi ikke have Bjælkens synlige Del spinklere end 20 x 20 cn\ Egenvægten bliver da 2400 0,2-0,2-1,08=103 Idet Facaden forudsættes luget, regnes Under- støtningspunktet liggende 12cm inde i Muren. Fig. 373. Momentet her bliver: M = 100 0,97 + 1300-1,12-*/2 = 825 k*m, M100 = 825 : 0,2 = 41301!gm. Med Spændinger 50/1200 faas: /? = 22,2 cn‘, /= 17,8-0,2 = 3,56cm3. Pladen er 12 cm tyk inde ved Muren (Oversiden stiger 2 % af Hensyn lil Vand- afledningen), og da den synlige Højde ønskes til 20 cm, bliver den totale Højde 32 cm. Med 2cm Mørtel over Jærnet og 20mmRj. bliver Nyttehøjden 29cm, saa 22,2 Jærnindlægget kan reduceres til 3,56- = 2,72cm. Vi vælger 2 Rj. 14mm og fører dem saa langt ind i Bjælken bag Muren, som Formel (176) paa Side 154 kræver. Den hvilende Last paa denne Bjælke antages al være 1050 kg/m, altsaa