Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
____________
231
Mrnaks = 9.190 = 18100kg, til hvis Optagelse Jærnarealet 18100 : 960 = 18,9cm’
m 0,9 • 0,565
er nødvendigt. Bjælkehalvdelen inddeles i 4 lige store Stykker af Længde
330 : 8 = 41,2 cm. I det inderste Felt kræves da 18,9 : 42 = 1,18cm*, i de følgende:
3,55, 5,91 og 8,28cma. Af Tabellen i § 421 ses, at to Jærn kan bøjes op 60cm
fra det teoretiske Lejepunkt, altsaa 45 cm fra Murens Forkant. Disse to Jærn
virker som et Bøjleareal paa 1,77-3,14-2 = 11,1cm".
Nedersl paa Fig. 372 er de tænkte Inddelingspunkter afmærkede. I Felt 1
er der Overskud af Jærn, men vi sætter alligevel 3 Bøjler 20-l,5mm (l,8cm"),
10 cm fra Muren. I Felt 1 og 2 kræves tilsammen 8,28 + 5,91 — 14,19 cm9> alt-
saa 1,29 udover de 12,9 som er anbragt; vi sætter da 5 Bøjler (3,0cmS) i Op-
bøjningspunktet. I Felt 3 kræves 3,55 — 1,71 = 1,84cn's; vi sætter atter 5 Bøjler
45 em fra de foregaaende. I Felt 4 endelig kræves 1,18—1,16 = 0,02cm3; dem
tillader vi os at se bort fra.
425,2. Hvis Bjælken udføres i een Støbning, er der kun Fare for For-
6 46 — 5
skydningsbrud paa en Strækning, der bestemmes af (317): x,= 1/2-330- -
1 46 ....
= 165— 48,2 cm. Regnes Betonen medvirkende i Brudøjeblikket, bestemmes
5
det nødvendige Bøjleareal af (318):
»/,• 1,46-48,2-34
~'B 960
Vi nøjes da med at bøje de to Jærn op som ovenfor, men indlægger ingen
Bøjler.
Efter de danske Normer skal hele den forskydende Kraft paa Strækningen
x optages af Jærn, hvorved Jærnarealet bliver (se Fig. 351):
_ ‘/2-(6,46 + 5)-48,2-34 _
“ 960 _ 9,79 '
Ogsaa i dette Tilfælde kan vi altsaa nøjes med de to ophøjede Jærn.
Eksempel 4: Overragende Bjælkeende.
426. En Altanplade (Hig. 373) bæres af to overragende Bjælkeender og
belaster dem med 1200kg hver, jævnt fordelt. Et Rækværk, der staar 15 cm
fra Pladens Forkant, giver en Enkeltkraft paa
100
For Udseendets Skyld vil vi ikke have
Bjælkens synlige Del spinklere end 20 x 20 cn\
Egenvægten bliver da 2400 0,2-0,2-1,08=103
Idet Facaden forudsættes luget, regnes Under-
støtningspunktet liggende 12cm inde i Muren.
Fig. 373.
Momentet her bliver: M = 100 0,97 + 1300-1,12-*/2 = 825 k*m, M100 = 825 : 0,2
= 41301!gm. Med Spændinger 50/1200 faas: /? = 22,2 cn‘, /= 17,8-0,2 = 3,56cm3.
Pladen er 12 cm tyk inde ved Muren (Oversiden stiger 2 % af Hensyn lil Vand-
afledningen), og da den synlige Højde ønskes til 20 cm, bliver den totale Højde
32 cm. Med 2cm Mørtel over Jærnet og 20mmRj. bliver Nyttehøjden 29cm, saa
22,2
Jærnindlægget kan reduceres til 3,56- = 2,72cm. Vi vælger 2 Rj. 14mm og
fører dem saa langt ind i Bjælken bag Muren, som Formel (176) paa Side 154
kræver. Den hvilende Last paa denne Bjælke antages al være 1050 kg/m, altsaa