Jærnbeton i Teori og Praksis

255 VII. ARBEJDETS UDFØRELSE. A. Forskallingsarbejdet. 1. Almindelige Bemærkninger. 474. Prisen for en Jærnbetonkonstruktion fordeler sig ofte, rundt regnet, med 1/3 paa Betonen, x/3 paa Jærnet og */3 paa Forskallingen; dog kan For- holdene selvfølgelig variere stærkt. Da Forskallingen kun har forbigaaende Betydning, og da der ved et Arbejdes Udbydelse sjældent gives detaillerede Regler for dens Udførelse, er Bygmesteren ofte tilbøjelig til at spare paa dette Punkt. Saadanne Besparelser bør imidlertid kun ske efter grundig Overvejelse og Beregning, thi ellers kan det let hænde, at et iøvrigt omhyggeligt projekte- ret Bygværks Udseende ødelægges, fordi Forskallingen er daarligt opstillet. Forskallingen skal ikke blot være stærk nok til at bære Betonen og Arbejderne og taale Stampningen, den skal ogsaa være saa stiv, at den ikke deformeres i synlig Grad. Saadanne Deformationer kan skyldes en for stor Afstand mellem Understøtningspunkterne, men langt hyppigere er det i selve disse Punkter, at Nedsynkningen sker, idel Forbindelsen mellem de bærende Stolper og den baarne Forskalling er mangelfuld. Denne Forbindelse bør man derfor have Opmærksomheden henvendt paa. Forskallingen opstilles undertiden af Ar- bejdsmænd, der naturligvis ikke har den Færdighed som faglærte Tømrere; vil man have prima Arbejde, hør man derfor udtrykkeligt forlange det udført af saadanne. Det er en Fordel, at Formen let kan skilles ad, uden at Form materialet ødelægges, navnlig hvis Formen skal bruges flere Gange. I saa Henseende er Samling ined Tvingere eller Klammer al foretrække for Samling med Søm. Samling med Skruer er formentlig for omstændeligt, i alt Fald bruges det säa godt som ikke her i Landet. Naar ikke andet forlanges, fremstilles Forskallingen af uhøvlede Brædder1). Hvis man til Arineringen, i Stedet for Rundjærn, bruger Profiljærn (Kig. 325), der i sig selv har en vis Bæreevne, er der en Mulighed for at ophænge Forskallingen i disse, saa at Stolperne spares. 2. Pladeforskalling. 475. F orskallingen til en Etageadskillelse bestaaende af en Plade uden Bjælker er vist i Fig. 411. Den bestaar af Brædder paa Fladen, hvilende paa Brædder paa Højkant, de saakaldte Rideplanker, der atter bæres af Træstolper. Bræddernes Tykkelse er hyppigst 3,1cm og Bredden 15cm (5//'x 6"), da bre- dere Brædder krummer sig for meget, naar de bliver vaade. Med den nævnte Tykkelse, der i det følgende vil blive angivet som 3¥m, kan man have 1111 mel- lem Rideplankerne, og naar disse ogsaa er 3cmx 15cm, kan Stolpeafstanden paa den anden Led være 1,5cm, saafremt Betonpladens Tykkelse ikke overstiger 12cm. For at faa en tæt Pladeforskalling, maa man tilskære det sidste Brædi efter ’) Ved Støbning af kunstige Bjærge i zoologiske Haver har man paa Grund af den uregel- mæssige Form erstattet Bræddeforskallingen med Jærntraadvæv med 6-kantede 1/2" Masker og saa brugt en nogenlunde tør Beton. Ved en Pladetykkelse af ca. 8 cm kunde Vævet bære frit paa 60—90 <-•">. En saaledes fremstillet Betonplade vil dog utvivlsomt vise sig lidet vandtæt. (Ing. 1915, S. 377). I amerikanske Fabriksbygninger forskalles Pladerne ofte med Bølgeblik (der ind- ledtes), hvorved opnaaes en meget regelmæssig, rillet Underflade.