Jærnbeton i Teori og Praksis

269 ger man ikke stramt siddende Slyngbaand, inen Ringbaand eller almindelige Bøjler, maa de fastbindes til alle Søjlejærnene med mindst 2nim tyk Traad. Bliver Slyngbaandenes Øjer for store, er del, fordi Spillerummet mellem Dor- nen og Nøglens Knast er for rigeligt. Fig. 446. viser forskellige Jærnskeletter samlede med Slyngbaand. Almindelige Rundjærnsbøjler frem- stilles paa tilsvarende Maade (Fig. 447) ved at lægge det afklippede Stykke langs Dornene a og b og bøje det om Dornen c. Baandjærnsbøjler kan bøjes om Dor- nen uden Brug af Nøgle1). Ønskes den paa Fig. 344 viste lille Bøjning i Enderne, kan den fremstilles forud i en med Jærn kantet Rille i Arbejdsbordet. Baandjærn bøjes dog nemmere om- kring en vandret Dorn som vist paa Fig. 448 for en lukket Bøjles Vedkom- mende. Dornene er med Kramper fast- gjort til Arbejdsbordet og ved Hjælp af et Stykke Fladjærn hævet lidi over dette Fig. 447. ; Bøjningen sker ined Haanden, og den ene Gren bøjes først under Monteringen. Fremstillingen af Bøjler og Søjle- baand sker ved et særligt, lille Bord. 2. Jærnets Indlægning i Formen. 494. Naar Formen er færdig og Søjlerne støbt op til Bjælkernes Under- side, armeres Bjælkerne. Ligger Jærnene i liere Lag, eller er der krydsende Bjælker, maa Jærnene nedlægges i den rette Rækkefølge. Bøjlerne, hvis Plads er afmærket paa Forskallingen, indlægges gerne bagefter, idet de i vandret Stilling føres ind under Jærnene, rejses op og fastbindes (Fig. 449). Forhol- dene kan dog medføre, at Bøjlerne maa anbringes først og Længdejærnene lægges ned i dem, eller at Jærnskelettet maa nedlægges som et samlet Hele. Derefter hæves Jærnene op fra Forskallingen, bedst ved Hjælp af smaa Fliser, a, (Fig. 449) af brændt Ler eller stærk Cementmørtel, 5cm i Sidelinie og af den Tykkelse, som det dækkende Mørtellag skal have. Fliserne hør forde- ’) Undertiden erstattes Dornen med en Gruppe Søm.