Jærnbeton i Teori og Praksis

271 Fig. 452. Skylningen ske med Spande, og det kan da være vanskeligt at faa fjernet smaa Stumper Bindetraad, der er tabt ned i Formen, og som kan give Anled- ning til Rustpletter. Slige Stumper fjernes da bedst med en Hesteskomagnet, bundet paa en Stok. Hvis Støbningen ikke sker, straks efter Rensningen, men først næste Dag, dækkes Formen med vaade Sække, dels for at Høvlspaaner og lignende ikke skal blæse ned i den, dels for at den ikke skal tørre ud. I varmt Vejr er det en fortræffelig Foranstaltning, saaledes at lade Formen slaa en Nat over og mætte sig med Fugtighed. 495. Efter at Bjælkerne er støbte (Fig. 452) udlægges Pladens Armering, som nærmere beskrevet ved Fig. 440. Ogsaa her bruges Lerfliser, c, til at Hhæve Nættet fra Forskallingen. Det __ _______ b ophøjede Jærn holdes bedst i Stil- i.... J 1l .—'J ling ved Hjælp af smaa koniske Betonklodser, a, af hvilke der an- anbringes 1 a 2 pr. Ib. ni paa hver Side af Bjælken. Lignende Klodser b, af Højde lig Pladetykkelsen, fastgøres rundt paa Forskallingen, saaledes at der kommer 1 pr. m2; derved sik- rer man sig, at Pladetykkelsen bliver den rette. I Klodserne bør være indstøbt et Messingsøm eller en Messingskrue, hvor- med de befæstes i Forskallingen, eller ogsaa maa man bruge den i Fig. 423 B visle Form, der er mere stabil. Naar Armeringen er fuldendt, skylles For- skallingen ren, som omtalt under Bjælkerne. Fig. 453 viser Armeringen i en Trappeplade færdig til Støbning, kun mangler den øvre Forskalling, der skal forhindre Betonen i at skride ned; Bjælkerne ved Siden er ganske lave og støbes derfor samtidig med Pladen. Ved Armeringen af Hvælvinger med Jærn i hægge Sider har man ikke, som ved Bjælker, Sideflager til Støtte for det øvre .Jærn, og dette maa (lerfor holdes i Stilling paa særlig Maade. Man kan f. Eks. mellem de lo Jærnnæt anbringe Brædder paa Kant eller større Skabeloner, der fjernes, efterhaanden som Støbningen naar op til dem, men bedre er det at gøre Jærnskelettet stift i sig selv, hvortil man har forskellige Midler. Enten kan man gaa frem som ved Søjler og samle Jærnene ved Hjælp af Ringbaand og Bøjler i Grupper paa 4, 6 eller 8 efter Vægten; en saadan Gruppe lægges op paa Forskallingen i samlet Tilstand og forbindes dér med de øvrige Grupper ved Hjælp af Forde- lingsjærnet. Denne Fremgangsmaade er navnlig paa sin Plads, naar Arbejdet er regelmæssigt, Jærnene spinkle og Afstanden mellem de lo Jærnnæt ikke for stor * 1). Er disse Betingelser ikke opfyldte, er del nemmere at udlægge Jærnene enkeltvis, og naar det nedre Næt er bundet, da al opstille Afstandsholdere paa dette til Bæring af det øvre Næt. Disse Afstandsholdere, der erstatter de ovenfor nævnte Træskabeloner, opstilles i radiære Planer vinkelret paa Bære- jærnene, og kan f. Eks. dannes af en Ramme af Firkantjærn udfyldt med U-formede Bøjler af Firkantjærn eller Rundjærn (Fig. 454). Samlin- gen sker ved Ombinding eller Om- vikling med 2—3mm tyk Traad, der Fig. 454. Afstandsholder fra Buebroen ved Hedehusene ' i H ' i 1 40 m m Rj. 14 m m Rj. 20-20 mm ’) Afdøde Afdelingsingcniør Schierbeck har indført denne Metode ved Statsbanernes Broanlæg,. hvor den senere er udviklet videre af Ing. A. M. Poulsen (Jng. 1913, S. 613; 1917, S. 367).