Jærnbeton i Teori og Praksis

al all flugter. Desuden bør Cementen være prøvet (§ 82). Ved Indstøbningen skal Jærnet være rent, frit for Fedt, Jord, Snavs og løse Rustskaller. Under Støbningen skal der være en kyndig Støbeformand ti] Stede, og de eventuelle Kiler under Forskallingen bør efterses og om fornødent drives efter. Den bedste Støbetid er om Vin leren i Tøvejr. Forskallingen er da vaad, saa den ikke bulner ud i Berøring med Betonen, og denne hærdner vaadt, hvorved den bliver stærk og udvider sig, saa der kommer Trykspændinger i den, hvilket er heldigt for Undgaaelsen af Svindrevner. Den værste Støbetid er solhede Sommerdage. Forskallingen staar da og tørrer ind, saa der kom- mer brede Fuger mellem Brædderne, for senere, naar den vaade Beton fyldes i, at bulne ud, hvorved den kan rive Betonen i Stykker, idet Udbulningen fortsætter sig, efter at Betonen er størknet; og Betonens hurtige Udtørring vil dels forringe dens Styrke og dels faa den til at svinde, saa der opstaar Træk- spændinger i den. I I vinterstøbt Beton er Faren for Svindrevner ringe, thi naar Sommervarmen kommer, vil Temperaturudvidelsen forøge de alt tilstedeværende Trykspændin- ger. I sommerstøbi Beton er Faren for Svindrevner stor, thi naar Vinterkul- den kommer, vil Sammentrækningen forøge de alt tilstedeværende Træk- spændinger. I Temperaturer under 4-3° bør der dog ikke støbes, med mindre man bruger varmt Vand eller paa anden Maade hæver Temperaturen, og den ny- støbte Beton bør beskyttes mod Kulden. Man maa aldrig bruge frosne Mate- rialer eller støbe mod frossen Beton eller indstøbe Jærn med Is paa. 497. I Amerika bruges undertiden en saa flydende Beton, at den kan fordeles ved det saakaldte Gravitationssystem. Betonelevatoren løfter Betonen tilvejrs og tømmer den i et Trug, hvorfra den gennem flyttelige Trærender, hvis Heldning kan gaa helt ned til 1 : 5, ledes til Forbrugsstederne, hvor deiij direkte løber ned i Formen; Arbejderne har da kun at »pumpe« i den med en Lægtestump. Denne Fremgangsmaade giver en uhomogen og svag Beton og bør ikke efterlignes. , I Evropa føres Betonen fra Elevatoren til Støbestedet i Trillebøre eller to- hjulede Karrer, idet der dannes en Kørebane af Træflager, der er saa brede, at d( fangei den Beton, dei spildes under Kørslen. Kørebanen ender i on med opstaaende Rande forsynet Siøbebakke, paa hvilken Betonen væltes ud, og hvorfra den fordeles med Skovl under stadig Stampning. Ved nogenlunde hurtig lillørsel bør der for hver Mand, der skovler, være mindst een Mand, der stamper. Baade Støbebakken og Køreflagerne skal være forsynede med saa liøje Ben (helst al Jærn), at de kan hvile paa Forskallingen uden at trykke de øvre Jærn i Plader og Bjælker, og de hør ikke være tungere end at to Mand med Lethed kan flytte dem. Ved Støbning af Plader med op- højede .Jærn kan man bruge mindre Flager af lignende Art som Stade for Ar- bejderne, der ellers let træder de ophøjede Jærn ned. Betonen skal være saa vaad, al den kan trænge ind overalt mellem Jærnene og Bøjlerne. Beton bliver som bekendt desto stærkere, jo mindre Vand den indeholder, forudsat den komprimeres saa stærkt, at der tilsidst kommer Vand frem i Overfladen; dette bør man altid have in mente, saa man ikke overdriver Vandtilsætningen. Men ved Jærnbeton maa Betonens Knusnings- styrke komme i anden Række og Jærnets fuldkomne Indstøbning i første. 18