Jærnbeton i Teori og Praksis

275 Sider, og naar Flagens Overkant er naaet, gaas over til den næste Søjle, saa Betonen i den første faar nogen Tid til at sætte sig. Jo vaadere Betonen er, jo daarligere der stampes, og jo højere der støbes op, des større bliver denne Sætning, der kan medføre, at der bliver tomt under Søjlebaandene. Armeringen forhindrer, at en almindelig Spand kan tømmes ud i Søjlen, og Spandene maa derfor enten have Tud, eller ogsaa maa de tømmes paa en lille Slidsk af Jærnblik, der ophænges som en Konsol paa Flageranden og Hyttes oj) for hver Støbehøjde. Baade Forskallings- og Støbearbejdet bliver billigere, naar den fjerde Søjle- flage opstilles som Helhed, og Støbningen foretages fra oven. Betonen maa da være vaadere, og under Hyldningen pumpes der i den med en Lægte. Me- toden bør imidlertid ikke bruges, thi for det første forskyder Søjlebaandene sig let under Betonens Nedstyrtning og under Pumpningen, og for det andet blher Betonen svag paa Grund af den store Vandmængde, navnlig foroven, hvor det hydrostatiske Tryk er ringe; nedefter vokser Styrken. For det tre- die sætter den vaade Beton sig stærkt, saa der bliver tomt under Søjlebaan- dene. Prøver man at raade Bod paa disse Mangler ved at gøre Betonen min- dre vaad, opstaar der let store Støbehulheder. 499. Naar Søjlerne er støbt og Bjælkerne armerede, dækkes Bjælkekas sens Bund med Mørtel af samme Kvalitet som den, der indgaar i Betonen; derved opnaar man at faa en uhullet Underside og at forøge Jærnets Glide- spænding (§ 29). Derpaa støbes Bjælken op under stadig Stampning, navnlig langs Formens Sider. Betonen bør fordeles over hele Bjælken i et 15—20 tykt Lag, der gennemarbejdes, inden det næste Lag paaføres; at støbe op til fuld Højde ved Bjælkens ene Ende og derfra arbejde sig hen til den anden er ikke godt, da Betonen bliver daarligere gennemarbejdet og skrider ud og væl- ter Bøjlerne, ligesom den fremstå ni pede Cementslam vil løbe ned ad Skraaniiv gen og samle sig i betydelige Mængder. Støbningen afsluttes ved Pladens Underside, og umiddelbart derefter aftørres de ophøjede Jærn og Bøjlerne med en Sæk, inden den Mørtel, der er spildt paa dem, er tørret ind; lader man nogle Timer gaa, er Bjælkebetonen mulig- vis begyndt at størkne og taaler da ikke, at Jærnene bevæges ved Aftørringen idet den ikke flyder efter; og lader man nogle Dage gaa, er Arbejdet langt besværligere. Efter Aftørringen jævnes og glattes Betonens Overflade om- hyggeligt. Fig. 459. 500. Efter Bjælkernes Støbning armeres Pladerne. Bedst er det, om dette kan udskydes nogle Dage, saa Betonen er bleven haard omkring Bøjler og Skiaajæin; kan man ikke vente saa længe, maa man passe paa ikke at støde til disse opragende Dele. Naar Armeringen er færdig, overkostes Bjælken med Cementmælk, Forskallingen dækkes med Mørtel, og Støbningen fortsættes med almin- delig Beton til Betonklodsernes Overside. Baade Mørtel og Beton udlægges bedst i regelmæssige Bælter af l/2~ 1 ■« Bredde, og Mørtelen bør højst ligge 1 Time, inden den dækkes med Beton. Pladebetonen kan godt være noget lør- rere ved Bjælkebetonen, og til Komprime- ringen kan man bruge et Slagbrædt (Fig. 459), 18*