Jærnbeton i Teori og Praksis

'ill 2. Støbeskel. 504. Store Brobuer støbes ofte i eet Træk, Dag og Nal, men ved Husbyg- ning undgaar man helst Naltearhejde, og Støbeskellene maa da lægges med fornøden Hensyntagen til alle Forhold og helst saaledes, at de staar vinkelret paa de virkende Trykkræfter og ligger parallelt med de virkende Trækkræfter lj. Er Støbeskellet ikke vandret, maa der opstilles en midlertidig Begrænsning, for al Betonen kan stampes uden at (lyde ud. Jeg maa advare mod den ofte benyttede Fremgangsmaade, ikke al stampe Betonen langs Støbeske], men udlægge den mer eller mindre løst, for deri- gennem at sikre en bedre Forbindelse med den Beton, der senere skal paa- føres. I ndersøger man en saadan Flade, minder den mere om en Stenbunke end om Beton; Stenene er sammenkittede i Berøringspunkterne, men kan med den største Lethed pilles ud, og mellem dem og under dem er der store Hul- rum, som ikke bliver og ikke kan blive udfyldt af den friske Beton, som senere paa føres. I et saadant Støbeskel er baade Træk-, Tryk- og Forskyd- ningsstyrken meget ringe. Det bør være en fast Regel ved Betonarbejder, i hvilke der forekom mer Standsninger af saa lang Varighed, al Betonen imens begynder at størkne, altid al afslutte med en Flade, der ved Stampning og til- sidst lette Klap er gjort fuldkommen tæl og jævn. Heraf følger, at man, over- alt hvor Støbeskellet ikke er vandret, maa opstille en midlertidig Forskalling til at støbe imod. 505. 1 en cirkulær Vandbeholder er Væggen hovedsagelig paavirket af vandrette Træk kræfter, og lodrette Støbeskel bør derfor undgaas. Man støber den op i Ringe af en saadan Højde, at Støbningen kan udføres paa en Dag, og man arbejder sig fra et givet Punkt ud til hægge Sider, eventuelt med to Støbehold, saa al det er lo friske Betonflader, der møder hinanden i det diametralt modsatte Punkt. I en Søjle lægges Støbeskellene naturligvis ogsaa vandret og gør snarere Gavn end Skade (§ 484), kun bør man begynde den ny Støbning med at ud- lægge et 2 —3cm tykt Mørtellag, i hvilket Betonens Sten kan stampes ned. Disse kan nemlig ikke stampes ned i den hærdnede Betonflade, og de Sten Ira den gamle Beton, der normalt skulde gaa op i Mellemrummene mellem Stenene i den friske Beton, savnes derfor og maa erstattes med Mørtel. Ved Undersiden af Drageren eller den eventuelle Konsol bør der altid være et Støbeskel, thi hvis Søjlebetonen sætter sig, kan Bjælkebetonen vanskeligt følge etter, idet de mange Jærn i Drageren standser den. I en Drager eller Bjælke lægges Støbeskellet hyppigsi enten vandret eller lodret, og i hægge Tilfælde bør der være .Jærn til at .optage de forskydende Kræfter i Skellet. Et lodret Støbeskel tilvejebringes ved al opstille en lodret Elage i Bjælkekassen med saadanne Udskæringer forneden, at den kan skydes ned over Jærnene (Fig. 460). Betonen kan da stampes helt ud til Flagen og 1 I et enkelt Tilfælde har man, for baade at undgaa Nattearbejde og Støbeskel, lagt Isposer paa Skillefladen om Aftenen for at hindre Størkning /?.' ti. E. 1911, S. 398).