Jærnbeton i Teori og Praksis

281 Skal Overfladen pudses, bør man ikke bruge høvlet Forskalling, da Mør- telen ikke binder godt til den glatte F'lade. Man renser Fladen med Kost, vander den, udkaster Cementmørtel 1 : 2 paa den og pudser derpaa med Kalk- mørtel 1). Skal Overfladen ikke pudses, maa man helst bruge høvlet og pløjet eller i alt Fald pløjet Forskalling; dog er det ikke absolut nødvendigt, thi naar Tømrerne gør sig Umage, kan de ogsaa fremstille pæne Flader med alminde- lige ru Brædder. Eventuelle Grater kan fjernes med Mejsel og ved Afskuring med en Karborundumsten. Derefter vandes Fladerne og stryges med Cement- mørtel 1 : 1 (»Svumning«), der atter afgnides med en Sæk, saa at blot Smaa- porerne fyldes. Sluttelig hvidtes ofte. Se ogsaa § 8. Betonens Udseende kan forskønnes ved til Overfladen al bruge ædlere Tilslagstoffer end de almindelige, idet man enten paafører dette Overfladelag som Puds eller tilvejebringer det ved al støbe med en særlig Beton langs Forskallingen2). 509. Skal Gulvflader forsynes med el Slidlag af Cementmørtel, bliver de som Regel kun raal afrettede ved Støbningen, paa samme Maade, som hvis de skal have Slidlag af andet Materiale (§ 500), og Mørtelslidlaget paalægges lørst, efter at Lofter og Vægge er pudsede. Man renser og skyller da Gulvet 0,11 hyggeligt og udlægger Trælister, der ved Smaakiler hæves op, saa deres Overside bliver nøjagtig vandret og kommer til at ligge i Koten for det færdige Gulv; derefter paaføres Mørtelen og afrettes i Overensstemmelse med Listerne. Senere paa Dagen eller Dagen efter, naar Mørtelen er størknet og taaler Færdsel, tages Listerne op, og Renderne fyldes med Mørtel, hvorefter hele Fladen afrives med et Rivebrædt af Træ. Denne Efterbehandling er nødvendig, thi den størknede Overflade er ikke helt plan, eftersom Mørtelen synker noget sammen, inden den størkner, og ikke lige meget overalt. I V il man have en særlig slidfast Overflade (f. Eks. i Lokaler, hvor Støv- dannelse saa vidt muligt skal undgaas) bruges Glitning med Staal3). Under Udtørringen svinder Pudslaget og er tilbøjeligt til at skille sig fra Betonen; Pudsen bør derfor holdes vaad i lang Tid og bør fremstilles af groft Sand. Blandingsforholdet er 1 : 2 å 1 : 1, det sidste er kun at foretrække i > ) Indendørs bruges undertiden Bastardmørtel af 1 Maal CM (1:3) blandet med 1 å 3 Maal KM til Udkastning. Naar dette Lag er hvidtørt, pudses med KM. For at faa Kalkpuds til at sidde bedie fast, hai man med Held bestrøet Forskallingen med knust Granit inden Støbningen [li. u. 1,. 1912, S. 349). Awallit og Mortella er særlige Mørtelstoffer, der specielt egner sig til Betonpuds (indendørs), da de uden Brug af Cementudkast binder stærkt til Betonen. De ligner Kalkmøl tel, men ei huitigstørknende, saa Finpudsningen kan foretages omtrent umiddelbart efter Grovpudsningen, saafremt denne overhovedet er nødvendig. Den førstnævnte Fremgangsmaade er brugt til Boulevardbanens Indfatningsmure. Materialet her er den af Skånska Cementgju leriet fremstillede Porfyrit, hvis røde Farve skvides knust Øved- klostersandsten ; Porfyritlaget er ca. 8 mm tykt, Besten af det ca. 2 em tykke Pfidslag er Cement- mørtel 1 : 3. Naar Porfyritcn er størknet, kradses Overfladen op med et Savblad. .Jeg hai søgt af dansk Materiale at fremstille en Beton, der egner sig til Ophugning, og som i ophugget Stand hai et livligt Udseende. Knust Granit har ofte været anvendt, men Fladen bliver let død, og l dseendet skæmmes hyppigt af Cementens hvide Udslag, som det er vanske- ligt helt at undgaa. Jeg har derfor anstillet nogle Forsøg med knust, hvid Kalksten, og Resultatet vai meget lovende. Materialet bliver nu benyttet til Buebroen ved Hedehusene og til Facadebeton i det nye Elektricitetsværk ved Kalvebodstrand. * ) Glitning foretages umiddelbart efter Afrivningen, altsaa naar Mørtelen er nystørknet. Med det haarde Staalbrædt kan man da trykke Sandkornene ned under Overfladen, mens der til Gengæld kommer lidt Fugtighed frem, som man mætter med paadrysset, tør Cement. Mørtelen maa ikke være saa frisk, at man kan presse Cementslam op af den. Glitning er betydelig dyrere end Afrivning. Master Builder Concrete Hardner er et fint, mineralsk Pulver, der forøger Slidfastheden, naar det blandes i Mørtelen eller i den Cement, der naadrvsses. Se ossaa Buaae- materialer 1911, § 1152.