Universets Undere
II. BIND

102 UNIVERSETS UNDERE miliers. I Virkeligheden kender man da ogsaa indenfor hver af dem omtrent en Snes Tusind Arter, medens den samlede Artsmængde af alle hidtil kendte Blom- sterplanter udgør ca. en kvart Million. Det bliver derfor et forholdsvis ringe Antal Arter, der tilkommer alle øvrige, naar de to store Afdelinger, Orchideerne og Kurveblomsterne, trækkes fra. Rivaliserer disse to Familier end med hinanden i Henseende til Artsmængde, saa hører Jævnbyrdigheden i hvert Fald op, naar der bliver Tale om, hvem af dem der rummer den største Rigdom paa fantastiske og sære Blomsterformer. Ikke blot blandt dem, men blandt alle Jordens Plantefamilier kommer Orchideerne her ind med et stort Forspring. Lige siden Charles Darwin skrev sin Monografi over Or- chideerne og paaviste, hvorledes en Række forunderlige Tilpasninger hos deres Blomster stod i Forbindelse med deres Bestøvningsmaade, har en Skare Plante- Biologer beskæftiget sig med Studiet heraf; men dog er mange Orchideblomsters paafaldende Lighed, snart med Bier og Fluer, snart med Sommerfugle et ret gaade- fuldt Spørgsmaal. Endnu uforklarligere er den Fuglelighed, vi ser hos den her fotograferede mel- lemamerikanske Orchideblomst (Peristeria). Ikke saaledes at forstaa, at Blomstens Totalindtryk minder om nogen Fugl, men betragter man dens indre Dele, faar man et tydeligt Billede af en svævende Due med halvt udbredte Vinger. Hvor iøjnefal- dende og umiddelbart slaaende Ligheden er, fremgaar ogsaa af det Navn, Befolk- ningen i Panama har givet denne Orchide: »Helligaands-Blomsten«, El Spirito Santoa. Symbolet — Duen — ses jo i hver af dens hvide Blomster! REGNORMEN TNTET Dyr er saa almindeligt og af Udseende saa godt kendt som en Regnorm, — riien hvem udenfor en faatallig Kreds af Zoologer har vel Kendskab til dette dagligdags Dyrs Bygning. Hvem aner f. Eks. noget om det fine System af mikro- skopiske »Sanselegemer«, der er spredt over Huden og gør det muligt for Ormen at modtage Indtryk fra Omverdenen, skønt den tilsyneladende hverken har Hoved eller særlige Sanseorganer. Nogle simple Forsøg vil imidlertid vise, hvor modtagelig Regnormen er: Dypper man en Glasstang i Benzin og nærmer den til Dyrets Forende, vil denne øjeblikke- trække sig tilbage; — den »lugter« altsaa Benzindampene. Ogsaa Bagkroppen og den mellemste Del af Legemet vil, DEN ALMINDELIGE REGNORM. i mindre Grad, vise sig irritabel. Anvendes til Forsøget en lugtløs, men bittert smagende Vædske, f. Eks. en Kininopløsning, der draabe- vis dryppes paa Huden, vil Ormen ligeledes reagere paa en Maade, der godtgør, at ogsaa »Smagen« har Sæde overalt paa Legemets Overflade. Yderligere vil Forsøg med afveks- lende svagere og stærkere Opløsnin- ger vise, at Hudens Smagssans lige- ledes er finest udviklet paa Forkrop-