Universets Undere
II. BIND

104 UNIVERSETS UNDERE MIKROSKOPISK LÆNGDESNIT GENNEM EN REGNORMS FORENDE. Forstørret ca. 22' Gange. Man ser den simpelt byggede Mund, der fører ind til Svælget. Over og under dette ses to mørke Nerveknuder. Hektar Havejord gen- nemsnitlig er beregnet at huse 133,000 Regnor- me. Undertiden faar man desuden Lejlighed til di- rekte at kunne maale Re- sultaterne af Regnorme- nes skjulte Jordarbejde: I en Eng, der ti Aar tid- ligere var bleven bestrø- et med ulædsket Kalk, blev der gravet et Par kvadratiske Huller,hvori man da saa en sammen- hængende hvid Stribe af Kalkdele ligge 9 Centime- ter under Overfladen. Regnormene havde alt- saa aarlig bragt et om- trent en Centimeter tykt Tæppe af frisk, ny Jord op ovenpaa Engen. Da denne Jord ikke blot bli- ver findelt ved at passere gennem Ormenes Tarmkanal, men tillige paavirkes af Fordøjelsesvædskerne, saa den undergaar kemiske Omdannelser, der forhøjer dens Næringsværdi for Planterne, bliver Regnormene af uvurderlig Nytte for Landman- den, Forstmanden og Gartneren. Mindre bekendt eller paaagtet er det, at ogsaa Arkæologen og Kunsthistorikeren staar i Gæld til de uanselige Dyr. Mange Mosaikgulve fra Romernes Tid og mange græske Marmorstatuer er bievne beskyttede mod Vejrsmuldring, Forvitring og fuldstændig Ødelæggelse ved, at Regnormene gennem Aarhundrederne langsomt men støt har dækket dem med et stedse tykkere Jordlag, der som et Tæppe be- varede dem uskadt for Efterverdenen. Den »usle« Regnorm er da et Dyr, der er nyttigt, ikke blot set fra et praktisk Agrarstandpunkt, — ogsaa Æstetikeren bør vise den Respekt, lad ham end maaske finde den nok saa »grim«. SØSTJERNER SOM der er Stjerner paa Himlen, er der Stjerner i Havet,« hedder det i et en- gelsk Digt. Men den poetiske Lignelse kan ikke staa for en astronomisk Kri- tik. Kikkerten har jo længst godtgjort, at Stjernerne aldeles ikke har den vedtagne »Stjerneform«, men er runde, og hvor »stjerneformig« i traditionel Forstand Sø- stjernen end er, bærer den altsaa sit Navn ganske med Urette. Stort heldigere er heller ikke det af Fiskerne foretrukne Navn »Korsfisk«, eftersom Dyret ikke har andet Fællesskab med en Fisk end, at de begge lever i Havet. Enhver, der har gaaet langs en Strand, kender den almindelige røde Søstjerne,