Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
UNIVERSETS UNDERE
MIKROSKOPISK LÆNGDESNIT GENNEM EN REGNORMS FORENDE.
Forstørret ca. 22' Gange. Man ser den simpelt byggede Mund, der fører ind til Svælget.
Over og under dette ses to mørke Nerveknuder.
Hektar Havejord gen-
nemsnitlig er beregnet
at huse 133,000 Regnor-
me. Undertiden faar man
desuden Lejlighed til di-
rekte at kunne maale Re-
sultaterne af Regnorme-
nes skjulte Jordarbejde:
I en Eng, der ti Aar tid-
ligere var bleven bestrø-
et med ulædsket Kalk,
blev der gravet et Par
kvadratiske Huller,hvori
man da saa en sammen-
hængende hvid Stribe af
Kalkdele ligge 9 Centime-
ter under Overfladen.
Regnormene havde alt-
saa aarlig bragt et om-
trent en Centimeter tykt
Tæppe af frisk, ny Jord
op ovenpaa Engen. Da
denne Jord ikke blot bli-
ver findelt ved at passere gennem Ormenes Tarmkanal, men tillige paavirkes af
Fordøjelsesvædskerne, saa den undergaar kemiske Omdannelser, der forhøjer dens
Næringsværdi for Planterne, bliver Regnormene af uvurderlig Nytte for Landman-
den, Forstmanden og Gartneren.
Mindre bekendt eller paaagtet er det, at ogsaa Arkæologen og Kunsthistorikeren
staar i Gæld til de uanselige Dyr. Mange Mosaikgulve fra Romernes Tid og mange
græske Marmorstatuer er bievne beskyttede mod Vejrsmuldring, Forvitring og
fuldstændig Ødelæggelse ved, at Regnormene gennem Aarhundrederne langsomt
men støt har dækket dem med et stedse tykkere Jordlag, der som et Tæppe be-
varede dem uskadt for Efterverdenen.
Den »usle« Regnorm er da et Dyr, der er nyttigt, ikke blot set fra et praktisk
Agrarstandpunkt, — ogsaa Æstetikeren bør vise den Respekt, lad ham end maaske
finde den nok saa »grim«.
SØSTJERNER
SOM der er Stjerner paa Himlen, er der Stjerner i Havet,« hedder det i et en-
gelsk Digt. Men den poetiske Lignelse kan ikke staa for en astronomisk Kri-
tik. Kikkerten har jo længst godtgjort, at Stjernerne aldeles ikke har den vedtagne
»Stjerneform«, men er runde, og hvor »stjerneformig« i traditionel Forstand Sø-
stjernen end er, bærer den altsaa sit Navn ganske med Urette. Stort heldigere er
heller ikke det af Fiskerne foretrukne Navn »Korsfisk«, eftersom Dyret ikke har
andet Fællesskab med en Fisk end, at de begge lever i Havet.
Enhver, der har gaaet langs en Strand, kender den almindelige røde Søstjerne,