Universets Undere
II. BIND

110 UNIVERSETS UNDERE EN SØSOL I Vs NAT. ST. den næste — o. s. v., indtil de sluttelig kan kastes ud over Legemets Rand. Sammenlignet med den komplicerede Byg- ning af Sugefødderne, Vandkanalerne og Gribetængerne er Søstjernens Sanseorganer meget primitive: I Spidsen af hver Arm fin- der vi en Slags Føler, der ligner en sædvan- lig Sugefod, men ingen Skive har. Til Gengæld bærer den nogle smaa, rødlige Pletter, der ved mikroskopisk Undersøgelse viser sig at være Dyrets Øjne. De er dog saa simpelt byggede, at Søstjernen ved deres Hjælp neppe formaar mere end at skelne mellem Lys og Mørke; men Forsøg har vist, at den rigtignok inden- for denne Grænse er meget fintmærkende overfor de forskellige Lysstraaler og f. Eks. foretrækker det blaa Lys, men søger at undgaa de røde Straaler. Naar man ser en Søstjerne krybe, vil man lægge Mærke til, at dens Armspidser altid bøjes opad, — hvilket naturligvis sker for at give Øjnene en gunstigere Stilling, end de unægtelig ellers vilde have. Ligesaa straaleformig i sin Plan, som Søstjernens ydre Bygning- er, er ogsaa dens indre Organisation. Hver Arm er en tro Kopi af de andre, og baade Blodkar, Nervesystem, Kønsorganer o. s. v. fortsætter sig radiært ud deri. Men naar Forholdet er saaledes, forstaar man ogsaa, at hver »Arm« næsten er en Enhed for sig og ikke et blot og bart Vedhæng paa en Krop. Snarere kunde man opfatte det hele Legeme som en Slags Koloni, bestaaende af fem Enkeltvæse- ner, — en Opfattelse, der da ogsaa er bleven gjort gældende for at forstaa Sø- stjernens og dens nærmeste Slægtninges Natur. Blandt disse Slægtninge skal her blot anføres Søsolene, Slangestjernerne og de saakaldte Medusahoveder. Slangestjernernes Navn skyldes deres slanke, bevægelige Arme, som i Modsætning til Sø- stjernernes er indleddede paa Kropskiven. De kan derfor direkte benyttes som Lem- mer, ved hvis Hjælp Dyret behændigt kan klatre paa Tang og Klipper eller gaa hen over Havbunden, støttende sig paa Armene, me- dens Kroppen er løftet til Vejrs. Hos Medusa- hovederne er disse Arme spaltede og forgre- ner sig gaffelformigt — hos en enkelt Middel- havsart endog saa stærkt, at de yderste, fine- ste Fliges Antal skal være omkring 80,000. Hvorledes det nu end forholder sig med den ovenfor berørte Opfattelse af hele denne Dyregruppe som en Slags Kolonivæsener, — saa meget staar fast, at den straaleformige Gen- tagelse i Søstjernernes Bygning i hvert Fald fal- der godt sammen med den Evne til Deling og til Genvækst, der er saa stærkt udviklet hos dem. NORDISK MEDUSAHOVEDE (ASTROPHYTON LINCKII) De gaffelg-renede Arme er paa Billedet bøjede ind over Rygsiden.