Universets Undere
II. BIND

112 UNIVERSETS UNDERE GLASSVAMPE T>A de første Glassvampe i forrige Aarhundrede kom fra Japan til Europa, an- tog man dem for japanske Kunstflidsprodukter, og selv en saa kundskabsrig og erfaren Naturforsker som den berømte Ehrenberg anviste dem Hæderspladsen, ikke paa et zoologisk Museum, men — i et Kuriositetskabinet med »Japaneserier« ! EN JAPANSK GLASSVAMP IHYALONEMA SIBOLDI), paa hvis Stilk Kolonier af en bestemt Koralart tager Plads. Naar det kunde gaa saaledes med en Zoolog af Ehrenbergs Rang, kan man da undre sig over, at europæiske Told- embedsmænd endnu nær op til vore Dage har afkrævet hjemvendende Turister fra ØstasienTold paa de »Venus- kurve« eller andre kunstin- dustrielt udseende Glas- svampe, de har bragt med som Rejseminder. Ser man paa de elegant formede, som af fine Glastraade vævede og flettede Genstande, ligger det jo unægtelig ogsaa nær- mere at antage dem for et snildt Produkt af Japanernes kunstfærdige Fingre end for det, de simpelthen er: Ske- letter af nogle yderst lavt- staaende, slimede Havdyr, i Familie med vore almin- delige Vaskesvampe. For at forstaa disse Væ- seners Natur, maa vi forud- skikke nogle almindelige Be- mærkninger om hele den Dyregruppe, der falder ind under Begrebet Svampe. Med enkelte Undtagelser le- ver Svampene udelukkende i Havet, hvor man kan finde dem fasthæftede til Stene, Tang eller til selve Bunden helt inde fra det lave Kystbælte ud til Oceanernes uhyre Dybder paa 6000 Meter og derover. Den slimede, geléagtige Masse, der udgør Hovedbestanddelen af deres Legeme, er ikke i Stand til at udføre Bevægelser fra Sted til Sted; de maa — som deres Navnefæller i Planternes Verden — blive siddende, hvor de har fæstet Bo. Men heller ikke nogen indre Bevægelse synes man at spore hos dem, — indtil man underkaster dem en nøje mikroskopisk Undersøgelse. Da opdager man, at smaa fine Vandstrømme glider jævnt ud og ind ad talrige Porer paa Svampens Over-