Universets Undere
II. BIND

VENUSVIFTER 119 Tværgrene, der giver den hele Konstruktion Fasthed, uden at den dog mister sin bøjelige Spændstighed. Dette tilsyneladende Ribbenet, hvis Højde og Bredde er omtrent en halv Meter, har imidlertid ikke tilhørt noget Blad, men en Koloni af Hornkoraller. Koloniens Oprindelse stammer fra det Øjeblik, da en mikroskopisk lille, pelagisk Larve op- gav sit omflakkende EN HORNKORAL’(LEPTOGORGM), hvis tynde, nedhængende Grene minder om Sørgepilens eller Hængeaskens. Liv oppe i Havets Overflade, satte sig fast paa Bundens Klipper og Stene og antog Polypform, d. v. s. voksede ud til et cylinderformigt Rør, hvis Mundaab- ning omgaves af otte frynsede Fangarme. Ved en stadig fortsat Knopskydning, der foregik i ét bestemt Plan, og ved en indre Afsondring af et Ske- let, der blev fælles Støtte for Kolonien, opstod denne efter- haanden, stadig bre- dende sig mere og mere ud ved Rande- ne, hvor de yngste Medlemmer sad, og hvor Knopskydnin- gen foregik livligst, hvorimod de ældste Individer efterhaan- den døde, og hvert enkelt af dem kun efterlod en lille pore- formig Fordybning i Grenen som Minde om sin Eksistens. Undersøger man disse Grene nærme- re, vil man finde, at de ligesom de rigtige Træer og Buske yderst har et ujævnt »Barklag«, der beklæder en indre, haardere og fastere »Stamme«. Den porøse Bark bestaar af en Mængde fine Kalkkorn, hvor- imod Stammen danner en bøjelig, hornagtig Substans, hvori der forøvrigt ogsaa er indblandet mere eller mindre Kalk. Den hele vifteformige Struktur og det indre, bøjelige Skelet gør Venusvifterne