Universets Undere
II. BIND

UNIVERSETS UNDERE WYVILLE THOMSONS SØPALME (PENTA CRINUS). Taget op af »Challenger« paa over 1000 Favne ud for Portugals Kyst. udmærket skikkede til at give efter for Havstrømningerne uden at miste deres Modstandskraft: de kan bøje sig uden at knække, ganske som de smidige Grene paa Landjorden, hvorom deres Ydre flygtigt minder. Selv efter at de er tagne op af Havet, og Koloniens utal- lige smaa Polypdyr er indtørrede, saa kun den nøgne, røde eller gule Bark sid- der tilbage paa Stammen, mister denne dog ikke sin Elasticitet. Venus viftens Hjem er især de vest- indiske Farvande; men Hornkoraller- nes Rige strækker sig forøvrig over de fleste Have, og deres formrige Arter danner mange Steder, f. Eks. ud for Norges Kyst, udstrakte undersøiske Skove, hvis Træer og Buske kan være adskillige Meter høje. SØLILJER SOM Landjorden er ogsaa Oceaner- nes Bund mange Steder dækket af Skove og Haver, der er rige paa farve- prægtige, formskønne Slægter og Arter; men der er rigtignok den Forskel paa Landjordens og de undersøiske Haver, at mange af disse »Planter« slet ikke er Planter. Deres Navne har botanisk Klang, og deres Ydre kan i skuffende Grad minde om de Vækster, hvis Navn de bærer — Søanemoner, Søliljer, Sø- palmer, Søagurker o. s. v., — men gaar man dem nærmere ind paa Livet og giver sig til at »analysere« dem, som en Botaniker vilde analysere en Plante, afslører de sig før eller senere som det, de i Virkeligheden er, — Dyr. Søliljerne og især den Underafdeling af dem, man kalder Søpalmer, er vel nok den mest plantelignende Dyre- gruppe, der eksisterer. Hvor disse Sø- palmer dækker Havbunden tæt med deres Stammer og fjerbladlignende Kro- ner, kan man ikke tænke sig andet end, at den Dykker, der gæstede en saadan