Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UNIVERSETS UNDERE
124
FØRSTE, FRITS VØMMENDE LARVETRIN
HOS EN FJERSTJERNE.
»Krone«, medens Stammen opstaar ved, at Krop-
skivens nedad vendte Ryg er forlænget til en led-
det Stilk. Hvad der hos Søstjernerne er op, er her
ned — og omvendt. Det Hudskelet af Kalkplader,
vi kender saa godt fra de paa Stranden opskyllede,
indtørrede Sø- og Slangestjerner, genfindes hos alle
Søliljer, men i rigere Udvikling. Særlig i Armene
og i Søpalmernes Stamme danner Pladerne Rækker
af solide »Hvirvler«, hvori de enkelte, femkantede
eller stjerneformige Led — hvorpaa Figuren S. 122
viser nogle Eksempler — er indbyrdes bevægeligt
forbundne. Et saa fuldkomment Hudskelet løser
fortrinligt den dobbelte Opgave at give Organismen
en vis Fasthed og samtidig være Støttepunkt for
dens Bevægelser. Upansret og nøgen er kun den
opad og indad vendende Side af den lille, bæger-
formede Kropskive, der udgør Armkronens Cen-
trum. I dens bløde Hud findes de to Aabninger for
Mund og Gat, og fra Munden udstraaler — atter
som hos Søstjernerne — fem Armfurer, der imidlertid hos Søliljerne kløver sig i
lige saa mange mindre Furer og Render, som der er Armforgreninger.
Langs hver Side af Armfurerne sidder en Række smaa, bløde Hudfødder, der
ligesom Søstjernernes Sugefødder kan fyldes med Vand fra et indre Kanalsystem;
men hos Søliljerne mangler Sugeskiverne, og Hudfødderne anvendes derfor ikke
ANDET, FASTSIDDENDE LARVETRIN
HOS EN FJERSTJERNE.
(Sml, Teksten S. 125).
som Bevægelses- og Fasthæftningsorganer, men som
et helt Korps af Følere, hvorved Dyret sætter sig
i Rapport med Omverdenen. Denne Rapport opstaar
især, naar Armkronens Kreds af »Blade« foretager
de elegante Strækninger og Bøjninger, der minder
om Palmekroners graciøse Duvninger, naar Søbri-
sens lette Vindstød lader deres Blade bølge ud og
ind, spredes og atter samles.
Ved disse Bevægelser er det, at Fjerstjernerne
(Fig. S. 123) og sandsynligvis ogsaa Søpalmerne lige-
som tilvifter sig deres Føde — de utallige mikrosko-
piske Smaaorganismer, der udgør Havets »Svæv«
og, naar Døden indtræder, synker ned paa Bunden,
hvor Søpalmen sidder fastvokset og med sin Krone
vifter denne Regn af Næringsstoffer ind i sin Mund.
Utallige Fimrehaar, der beklæder Armfurernes
Bund og Sider indenfor Følernes Række, hjælper
med til at drive Strømmen af mikroskopiske Dyr,
Planter og døde organiske Smaarester i den rigtige,
centrale Retning — ind mod den lille, tandløse Mund.
Mindst kendt er de stilkede, fastsiddende Søpal-
mers, bedst de ustilkede, frit bevægelige Fjerstjer-
ners Levevis. En ejendommelig Stilling mellem disse
to Ydergrupper af Søliljer indtager den her afbildede