Universets Undere
II. BIND

SØLILJER 125 vestindiske Holopus. I biologisk Henseende ligner den en Søpalme, idet den er fastsiddende paa Havbunden; men den er ustilket ligesom Fjerstjernen og hæfter sig fast med selve Kropskivens Rygside, uden nogen Stamme som Bindeled mellem Bunden og Kronen. Biologisk set er denne Form blandt Søliljerne da den mindst udviklede, den mest jord- bundne. Jordbundne er ganske vist ogsaa Søpal- merne; men den lange Stilk hæver dog som en Stamme deres Krop og Armkrone op over Bun- dens Dynd og Slam. Helt fri og ubundne er kun Fjerstjernerne — de ene- ste Pighuder, der kan si- ges at være Frisvømme- re. Ofte nøjes de med ved Hjælp af Rankekro- gene paa Kroppens Ryg at krybe om paa Bunden eller mellemTangen inde paa de mere lavvandede Kyster af Middelhavet og andre varmere Have; men undertiden foreta- ger de mindre eller stør- re Svømmeture. De ror sig da frem ved regel- mæssige Bøjninger og Strækninger af Armkro- nen og tager sig saare elegant ud. Da Fjerstjer- nerne tilmed — som næ- sten alle Søliljer — er pragtfuldt farvede Dyr, der straaler i gule, oran- ge- og purpurrøde og dybt violette Toner, hø- rer de til Saltvandsakva- riernes smukkeste og in- teressanteste Beboere. Hvad der imidlertid EN FOSSIL SØLILJE (HELIOCR1NUS). Fra siluriske Jordlag i Australien (ved Melbourne). giver Fjerstjernerne en i Zoologers Øjne ganske særlig Interesse, er deres Larve- udvikling; thi derigennem kastes der klart Lys ikke blot over deres egen, men over hele Sølilje-Klassens Forhistorie og Slægtskabsforbindelser. Naar Fjerstjerne- Larven forlader Ægget, er den et mikroskopisk lille, pæreformigt Dyr, der ved Hjælp af Fimrehaarsbælter og en Dusk lange Fimrehaar ved Legemets spidse Pol flyder om i Havets Overflade som en pelagisk levende Larve, der viser tydeligt