Universets Undere
II. BIND

128 UNIVERSETS UNDERE Men heldigvis vejer det mindre, end det ser ud til. Dets Indre bestaar nemlig for en væsentlig Del af Hulrum, der tilsammen danner en hel Olietank, udfyldt, som Rummene er, med en Fedtmasse, der holder sig flydende ved sædvanlig Legems- temperatur og først størkner efter Dyrets Død eller i fri Luft. Den værdifulde »Spermacet« — hvorefter Hvalfangernavnet »Spermacethval« er opstaaet — skal for en enkelt Kaskelots Vedkommende endog kunne beløbe sig til ca. 12 Tons. Alene heri ligger jo en Forklaring paa den hensynsløse Kraft, hvormed Kaskelotfangsten er bleven drevet, især siden man fra den gammeldags Harpunering gik over til moderne, mere rationelt virkende Skyts. KAMP MELLEM KASKELOTTER. Kaskelotter er polygame Dyr, og Hannerne kæmper indbyrdes om Hunnerne. Den nærmere Betydning af, at Kaskelottens Hoved danner en saadan flydende Olietank, er endnu gaadefuld. Naturligvis formindsker Oliemassen hele Lege- mets Vægtfylde, og den gør det vel ogsaa lettere for Kaskelotten at dykke op, naar den skal aande; men til Gengæld skulde man tro, at den maa gøre det van- skeligere at dykke ned igen. Desværre er baade dette og mange andre Forhold i Kaskelottens Levevis saa lidet kendt, at vi langt nøjere ved Besked med mange mikroskopiske Smaavæseners Livsforhold end med denne Kæmpehvals Færd. Hovedets monstrøse Form og mærkelige Indhold er langtfra det eneste dunkle Punkt i dens Biologi. Det meste af, hvad vi kender til Kaskelottens Liv, skyldes Hvalfangerberetnin- ger, og de kan jo ofte være saa stærkt farvede, at de maa behandles med kritisk Varsomhed. Dette mangelfulde Kendskab er saa meget beklageligere, som denne Kæmpehval hører til de Livsformer, der Aar for Aar stærkere og stærkere trues med fuldstændig Udslettelse af de Levendes Tal. Hvad man nogenlunde sikkert ved om Kaskelottens Færd, er i Hovedtrækkene