Universets Undere
II. BIND

UNIVERSETS UNDERE 136 større Brug for Lugtesansen, naar det gælder om at opspore en Hun. Vingernes mørkebrune Grundfarve brydes af Pletter og Randtegninger, hvori sort, hvidt, graat og rødt er de fremher- skende Farver. Naar Larven kommer ud af Ægget, er den et uanseligt lille, sortladent Dyr; men ved hvert Hudskifte bliver den smukkere, og naar den har naaet sin fulde Længde, 10—12 cm, er den grøn med blaaligt glinsende Ryg, besat med sorte, røde og gule børstebærende Vor- ter. Dens Yndlingskost er Blade af rosenblomstrede Planter, sær- lig Æble-, Pære- og Blomme- træernes Løv; men den for- smaar heller ikke Ahorn, Pil og forskellige andre Træsorter og er i det hele ingen kræsen Kost- foragter. Set fra et gartner- og forstmæssigt Synspunkt er Lar- ven derfor et skadeligt Dyr; men man har i Amerika gjort sig Forhaabninger om at kunne an- kokon af den amerikanske silkespinder. vende dens Spind industrielt, i Lighed med den ægte Silkesom- merfugls. Den Kokon, hvori den amerikanske Larve indspinder sig, naar den for- puppes, er ganske vist langtfra af en saadan Kvalitet, at dens Traade kan ligestil- les med den kinesiske Silkeorms; men man har haabet ved Krydsning og Bastard- dannelse at kunne naa et tilfredsstillende Resultat. Hidtil er dette dog ikke lykke- des. Et Forsøg, der blev gjort, truede tværtimod med at bringe meget skæbne- svangre Følger. En schweizisk Entomolog lod indforskrive Æg af en europæisk Spinder (Ocneria dispar) for senere at foretage Krydsning mellem denne og den amerikanske Art; men uheldigvis blæstes en Del af disse Æg gennem Forsøgs- anstaltens Vinduer ud i en Have, hvor de udviklede sig frit, og de deraf frem- komne Sommerfugle formerede sig saa stærkt i deres nye Fædreland, at deres Larver efterhaanden anrettede uhyre Skade. Aarlig er der ofret Tusinder af Dol- lars paa at blive denne Landeplage kvit. Det gik her, som det saa ofte gaar, naar man indfører et for et Lands Fauna nyt Dyr fra et andet Land, eller endnu mere fra en anden Verdensdel: De naturlige Fjender, som i Dyrets Hjemstavn holder dets Tiltagen nogenlunde i Ave, findes maaske ikke i det nye Land, og inden kort Tid er gaaet, har de naturaliserede Indvandrere derfor faaet saa mange Efter- kommere, at man fristes til at forbande den Stund, da man gav deres Forfædre Borgerret. Den Balance, Naturen gennem utallige Slægtleds Kamp har bragt til Veje, er