Universets Undere
II. BIND

13S UNIVERSETS UNDERE har Græshoppernes Forfædre været mere udprægede Flyvere end Nutidens Arter, men i de aabne Steppeegne, der er de fleste Græshoppers Hjem, kunde Livet højt oppe i Luften have sine Farer. De Former, der holdt sig nær til Jorden, var ikke saa udsatte for Fuglenes Efterstræbelser. Men blandt disse mere jordbundne For- mer var igen de Individer gunstigst stillede, der ved lange, hurtige Spring kunde smutte bort fra de Forfølgere, de havde nede paa Jorden, og dog kunde holde sig saa nær denne, at de — takket være deres Beskyttelsesfarver — ikke let opdage- des af Fuglene. Saaledes kan man i hvert Fald tænke sig, at Udviklingen er fore- EN DØD GRÆSHOPPE. Præpareret med Kemikalier, hvorved Huden delvis er gjort gennemsigtig-. gaaet, og at en Forøgelse af Springfærdigheden paa Flyveevnens Bekostning kunde blive til Fordel, medens ellers i Almindelighed det modsatte er Tilfældet, og Ud- viklingen oftest er gaaet i omvendt Retning: fra Spring gennem Glideflugt til Flyv- ning. Forlader vi disse abstrakte Betragtninger og tager en Græshoppe for os til nær- mere Undersøgelse, er Misforholdet mellem dens tre Par Ben jo straks paafal- dende. Dens Baglemmer er saa udprægede Springben, som man kan ønske sig, og deres Tilpasninger falder enhver i Øjnene, hvad enten man blot sammenligner dem med de to foran siddende Benpar, eller man nærmere betragter deres enkelte, her fotograferede Dele. Først og fremmest er Laarpartiet typisk ved den kraftige Muskulatur indenfor den faste Kitinhud og ved den solide Ledforbindelse med Skinnebenet. Fremstaaende Kamme med mellemliggende dybe Furer giver dette