Universets Undere
II. BIND

GRÆSHOPPESPRING OG GRÆSHOPPESANG 139 Hængselsled fortrinlige Støttepunkter for de svære Muskler og for Sene- baandene til det lange, rørformede Skinneben, der sammen med det tykke Laar udgør de væsentligste Faktorer i Dyrets Springmekanisme. Langs Skinnebenets Bagside sidder to Ræk- ker stærke Torne, der ligeledes har deres Betydning: Naar Græshoppen skal til at springe, bøjes Skinnebenene ind mod Laaret, saa det danner en spids Vinkel med dette og sidder helt fremme under Kroppen. I det Øjeblik, Dyret nu sætter af, trykkes Tornene ned mod Jorden og virker som en Række smaa Springfjedre, der giver Skinnebenet forøget Spændstighed. Det gælder jo imidlertid ikke blot om at springe godt op, men ogsaa om at komme vel ned igen — og helst saa behændigt som muligt. Til Op- naaelse heraf tjener nu for det første Vingerne, der spredes ud og virker som Faldskærme. Men desuden viser de yderste Fodled paa Græshoppernes to forreste Benpar nogle interessante Tilpasninger, der gør dem fortrinligt skikkede til baade at tage mod Stød og til i en Fart at faa sikkert Fodfæste, naar Springet er endt, og Dyret igen skal staa paa sine Ben. Det nederste Fotografi paa Siden vil anskueliggøre disse Tilpasninger. Det viser, hvorledes Forbenets Fod ender med en rund Stødpude, der næsten tager sig ud, som var den polstret indvendig, og som i hvert Fald ser ud til udmærket at kunne løse sin Opgave. I ikke min- dre Grad maa det samme siges om det Sæt Kroge, der som et Par Baads- hager stikker ud ovenfor Stødpuden og ligesom slaar Klo i Jorden i det Øjeblik, da Græshoppen ender sin Glideflugt og kaster Anker. Stødpude og Anker er saaledes paa den skøn- neste Maade forenede i disse smaa Tilpasninger, som her er fotograferede i forstørret Maalestok. GRÆSHOPPEBENS TILPASNINGER TIL SPRING: SPRING- BENETS STÆRKE KNÆLED. STØDPUDE OG ANKERKROGE PAA FORBENENES FØDDER.