Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
162 UNIVERSETS UNDERE
gennem den samme Aabning. Hyppigst sker deres Forening allerede inde i Moder-
dyrets Krophule — i hvilket Tilfælde den lille Larve svømmer ud gennem den for-
enede Mund- og Gataabning. Som alle fastsiddende eller langsomt bevægelige Hav-
dyrs Larver er ogsaa den spæde Søanemone et pelagisk levende Væsen, der lader
sig drive rundt med Havets Overfladestrømme, — den eneste Maade, hvorpaa saa-
danne Dyr kunde sikre sig mod lokal Overbefolkning og have Chancer for at vinde
Udbredelse paa større Havomraader. Først efter nogen Tids Omflakken oppe i de
sollyse Vandlag mister Larven den Pels af bevægelige »Fimrehaar«, som overtræk-
ww TU
, Ute.,', >
FORSKELLIGE EUROPÆISKE SØANEMONER, UDFOLDEDE OG SAMMENTRUKNE.
Naturlig Størrelse.
ker dens lille ovale Legeme og synker da til Bunds for at føre en sat og rolig Til-
værelse Resten af sin Levetid.
Helt mister den voksne Søanemone dog ikke Evnen til at flytte sig fra Sted til
Sted. Dels kan den — om end kun saare langsomt — forandre Bopæl ved at be-
væge sin Sugeskive, dels hænder det jo ogsaa, at en Søanemone, der har taget
Plads udenpaa en tom Snegleskal, er saa heldig at træffe en Eremitkrebs, som ag-
ter at benytte den tomme Skals Indre som Hus. Aktinien gaar da i Kompagniskab
med Krebsen og bliver gratis Beboer udenpaa dens bevægelige Hus, mod til Gen-
gæld at værne den mod Fjender. Vi har allerede tidligere — i Artiklen om Eremit-
krebs — omtalt dette ejendommelige Samliv mellem de to helt forskellige Dyr og
berørte da ogsaa den Egenskab, der gør de tilsyneladende saa værgeløse Søane-
moner frygtede af Blæksprutter og andre graadige Rovdyr — nemlig de utallige
smaa Batterier af Giftblærer eller Nældekapsler, hvormed de kronbladlignende