Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
SØANEMONER 163 Fangarme er udrustede. Antallet af disse Forsvars- og Angrebsvaaben, der bort- skræmmer Fjenden og Jammer Byttet, kan være uhyre stort og beløber sig hos nogle Arter til Hundreder, ja Tusinder af Millioner; hos Arten Anthea cereus skal deres Mængde saaledes være 6450 Millioner! Egentlig kan man sige, at Dyrets For- raad af Vaaben og Ammunition for saa vidt er uudtømmeligt, som der stadig dan- nes nye Nældeblærer, der erstatter de forbrugte — en misundelsesværdig Evne for en krigsførende Part! Af Erfaring fra Søanemoner i Akvarier ved vi, at disse SØANEMONER FRA IRLANDS KYSTER. Naturlig Størrelse. enlige Koraldyr undertiden bliver over seks Aar gamle, og da det er graadige Dyr, der med lige stor Appetit angriber baade Smaafisk og Krebs, Orme og Snegle, kort sagt alt spiseligt, der naar indenfor Armenes Rækkevidde, kan man slutte sig til, at der ogsaa bliver Brug for rigelig Ammunition. Er de fredeligt udseende »Blomsterdyr« godt udrustede til Kamp, saa er de paa den anden Side lige saa vel skikkede til at gennemgaa alle de Strabadser, der føl- ger med Krigen, især hvis de møder en Modstander, der er dem overlegen og flæn- ger dem i Stumper og Stykker. Selv om dette sker, svækkes ikke deres Levedyg- tighed: Fangarmene vokser forbavsende hurtigt ud igen til Erstatning for dem, der blev revet af; og skulde en Søanemone blive bidt over af en sulten Fisk, der snap- pede Halvdelen af dens Krop, vokser den anden Halvdel atter ud, ligegyldigt om Legemet blev delt paa langs eller paa tværs. Den hos os almindelige, hvide eller