Universets Undere
II. BIND

FRØBID 191 paa samme Plet hele Vinteren igennem, idet en Strømning i Vandet kan fjerne dem mere el- ler mindre fra det Sted, hvor de sank til Bunds. Derfor finder vi heller ikke altid netop de samme Partier af en Dams Vandflade dækkede med Frøbid. Sidst i Marts begynder de bundfældede Vinterknopper at vise stærk Tilbøjelighed til at bli- ve flydende. Den mindste Berø- ring med et eller andet Dyr, dér vaagner af Dvale og stikker op af Mudderet, sætter dem i Sving- ning som en gasfyldt Ballon; og midt paa Dagen, naar Solen skin- ner varmt, hænder det, at en af dem kommer i Drift og langsomt stiger op til Overfladen som for at sole sig. Men naar Solen staar lavt, og Nattekulden nærmer sig, synker den ekstravagante Knop igen ned paa Bunden. Dens Fly- denykker er imidlertid et første Tegn paa Foraarets Opvaagnen. Den minder os om det Pindsvin, der, efter at have ligget ubevæ- geligt i Dvale fra November til en mild Martsdag, pludselig vaag- ner nogle Øjeblikke og ordner sit Leje mere bekvemt for saa at sove ind igen og fortsætte sin Dvale i de kolde Dage, som end- nu skal overstaas, inden Foraaret for Alvor begynder. Blot nogle faa solvarme Dage i Træk bevirker Vidundere i de flydefærdige Knopper, i hvis Væv der ved Sollyset udvikles Luft, saa at Knopperne bliver lettere end Vandet. Hvad der nu sker med dem, viser Helsidesbilledet, hvor man ser dem, hver med en lille Luftblære, stige til Vejrs. Saa snart de har naaet Overfla- den, hvor de flyder omkring, be- gynder de hurtigt at tiltage i FRØBID VED FORAARSTID. Fotografierne her og paa foregaaende Side viser en overvintret Knops Udvikling- fra 25. Marts til 4. April.