Universets Undere
II. BIND

196 UNIVERSETS UNDERE pelagiske Væsener. Som enhver normal Havmuslings Larve har den da et elegant »Fimresejl«, ved hvis Bevægelser den bæres oppe, medens den, halvt svømmende, halvt drivende, flyder om for Vind og Vove. Ogsaa den vordende Muslings to- klappede Skal genfinder.- vi hos Pæleormens Larve, ligesom den baade har Øjne og en lang »Fod«, hvormed den senere, naar Barndomstidens frie Omstrejferliv er endt, sætter sig paa det Træværk, den vælger til Bolig for Resten af sit Liv. Paa vort Helsidesbillede vil man forneden til højre se en saadan, meget stærkt forstørret Larve sætte sig paa et Stykke, i naturlig Maalestok gengivet Tømmer, hvori allerede adskillige ældre, omformede Pæleorme har boret sig ind og har vokset sig store. Er Valget af Bolig truffet, ka- stes Svømmesejlet, og den lille Vagabond bliver fra nu af en stedbunden, flittig og taalmodig Tunnelarbejder. Som Værktøj anvendes en Mængde ganske fine, forskelligt formede Tænder, der sidder tæt i Rækker paa dens Skaller; men selve Boremetoden er forøvrig lidet kendt. Derimod kan man let ved at kløve Træet overbevise sig om den Forandring af Legemsform, der har fundet Sted og omdannet Muslingen til et i høj Grad ormelignende Væ- sen. Man har sammenlignet denne Form med et Søm, hvis Hoved svarer til Dyrets forreste, opsvul- mede Parti, medens de to lange, TVÆRSNIT AF EN PÆL, GENNEMBORET AF PÆLEORME. delvis Sammenvoksede Og af dl Kappe omsluttede Aanderør skul- de svare til den Del af Sømmet, der slaas ind i en Bjælke. Der er imidlertid den meget væsentlige Forskel, at medens Sømmet drives ind i Træet med Spidsen for- rest, borer Pæleormen sig dybere og dybere ind med den tykkeste Legemsdel — »Sømhovedet« — forrest, thi derpaa sidder jo de smaa Skaller, der er dens Bore- redskaber. Efter haanden som Pæleormen arbejder sig ind i Tømmeret, udsondrer den fra sin Kappe en Kalkmasse, der som et glat Rør — svarende til Cementbeklædningen i en af vore Tunneler — udforer Træet indvendigt og holder aaben Passage, saa at den lille Tunnelbeboer altid har Forbindelse med Omverdenen, d. v. s. med Havet. Baade for dens Aandedræt og for dens Ernæring er det jo en Livsbetin- gelse, at Havvandet og de deri værende smaa, organiske Stoffer frit kan strømme ind gennem det ene Rør og gennem det andet atter udføres efter Afbenyttelsen. Med denne ret passive Kontakt med Omverdenen maa Pæleormen imidlertid lade sig nøje. Det vilde være den ganske umuligt selv at krybe ud gennem sin Tunnel, thi denne bliver jo snævrere og snævrere ud mod Træets Overflade, efter- som den yderste, først borede Del dannedes, da Pæleormen endnu var lille og