Universets Undere
II. BIND

PÆLEORME 197 tynd af Vækst. Først efterhaanden som den voksede i Tykkelse, blev og- saa Tunnelrøret videre. Ethvert Til- bagetog er altsaa paa Forhaand af- skaaret; kun ved de lange Aanderør, hvis Længde tiltager samtidig med Tunnelens, kan Dyret komme i Rap- port med Havet gennem den snævre Tunnelmunding. I bogstaveligste Forstand bliver da Pæleormen levende begravet af sit eget Livsværk og maa selv ende sine Dage i den Grav, den undertiden graver for andre. KORALSTOKKE OG REV FAA Dyr har i ældre Tider været saa omdisputerede som Koral- lerne — fremfor alt de kolonidan- nende, stok- og revbyggende Former. Den Mulighed, at de var Dyr, laa op- rindelig helt uden for Betragtning; Spørgsmaalet var blot, om de hørte EN MADREPOR-KORAL. I Kalkstokken ses tydeligt de Fordybning-er, hvori de enkelte Polyper har siddet. til Mineralriget eller til Planteverdenen. Koralstokkenes Haardhed og den smukke Politur, man kan give nogle af dem, f. Eks. Ædelkorallens, talte til Gunst for dem, der holdt paa den mineralogiske Beskaffenhed, men de fleste lod sig af den gre- nede Form lede til den Antagelse, at Koralstokke er undersøiske Buske, derTved Luftens Paavirkning forvandles til Sten, naar de tages op af Vandet. En fransk Greve, Marsigli, gjorde tilmed i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede den Opdagelse, at disse Buske bar rig- tige smaa Blomster, hvis stjernefor- mige Kroner tydeligt udfoldedes, naar man lagde de opfiskede Koralgrene i Vand. Greven meddelte det franske Videnskabernes Akademi sin Opda- gelse og indsendte samtidig nogle Ko- ralgrene, »dækkede af hvide Blom- ster«. Det lærde Akademi følte sig saa overbevist om Rigtigheden af denne Tydning, at da en fransk Læge, Peys- sonnel, der i 1725 havde studeret Ko- ralfiskeriet ved Nordafrikas Kyster, paastod, at de formentlige Koralblom- ster er smaa Polypdyr, som selv byg- BÆGER-KORALLER (EUPHYLLIA).